Annonce
Politik

Skipper: Et par fodboldstøvler løser ikke børnefattigdom

Familier på kontanthjælp og integrationsydelse skal have flere penge, mener EL-leder, der afviser S-løsning.

Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, må åbne pengepungen og give højere ydelser til børnefamilier. Sådan lyder det fra Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, forud for onsdagens forhandlinger.

Her fastslår Pernille Skipper, at Mette Frederiksen ikke slipper afsted med at give sportsudstyr og adgang til gratis fodboldtræning til familier på integrationsydelse eller kontanthjælp.

- Det med at tænke, at man kan gøre noget ved børnefattigdom ved at give adgang til et par fodboldstøvler hist og her, det er simpelthen ikke at gøre noget reelt ved problemet.

Spørgsmål: Så der skal penge på bordet?

- Der skal penge på bordet. Vores klare, klare udgangspunkt er stadig, at kontanthjælpsloftet, integrationsydelsen og 225-timers-reglen skal afskaffes. Det er sådan, vi sørger for at løfte tusindvis af børn ud af fattigdom.

Spørgsmål: Men du svarer ikke på, om du kan acceptere en model, hvor disse elementer ikke bliver afskaffet?

- Det er, fordi jeg ikke forhandler med jer, men med dem, der er inde i lokalet, så selvfølgelig svarer jeg ikke på det spørgsmål, siger Pernille Skipper.

Den lave integrationsydelse og loftet over, hvor meget man kan få i kontanthjælp, samt 225-timers-reglen blev indført for at få flere på overførselsindkomst i arbejde.

Det har virket, mener partierne i blå blok, mens både De Radikale, SF og Enhedslisten mener, at politikken har været for hård og ført til, at børn vokser op i fattigdom.

Spørgsmålet er særlig ømtåleligt for Mette Frederiksen, der på den ene side har lovet at være "børnenes statsminister" og på den anden side lovet at stå fast på den "brede" og "stramme" udlændingepolitik.

På Socialdemokratiets kongres i 2018 sagde Mette Frederiksen:

- En regering under min ledelse skal være den regering, der skriver det næste store kapitel i børnenes historie. Det er derfor, at jeg i dag siger til alle børn i Danmark: Jeg vil være børnenes statsminister.

- Danmark skal være verdens bedste sted at være barn. Vi nåede ikke langt nok sidst, vi selv havde regeringsansvaret, sagde Mette Frederiksen.

Partierne i blå blok mener dog, at den stramme udlændingepolitik omfatter ydelserne til udlændinge. Det har været med til at holde antallet af asylansøgere til Danmark nede, mener blandt andet Venstre og Dansk Folkeparti.

Mens integrationsydelsen rammer nytilkomne udlændinge på overførselsindkomst, rammer kontanthjælpsloftet både udlændinge, der har været længe i Danmark, og danske familier.

Pernille Skipper ønsker dog ikke at skelne mellem, hvor det er vigtigst at sætte ind:

- Vi har ikke prioriteret den ene ting over den anden. Det er vigtigt, at vi får afskaffet kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen.

- Det er rigtigt vigtigt, at vi får gjort noget ved begge ydelser, for der er børn, der er fattige på grund af begge ydelser. Og vi kan ikke prioritere den ene gruppe børn over den anden, siger Pernille Skipper.

Annonce
Annonce
Annonce
112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Annonce
Annonce
Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen