Annonce
Politik

Slaget om Slagelse slut: S og LA deler borgmesterpost

Slagelses borgmester de næste to år er John Dyrby Paulsen (S). Foto: /ritzau/Lars Krabbe

John Dyrby Paulsen (S) og Villum Christensen (LA) får to år hver som borgmester i Slagelse Kommune.

Liberal Alliance og Socialdemokratiet deler borgmesterposten i Slagelse de næste fire år. John Dyrby Paulsen (S) er borgmester de første to år.

Efterfølgende er det Liberal Alliances Villum Christensen, som overtager borgmesterposten. Hvis Villum Christensen altså ønsker det, står der i aftaleteksten, som parterne er blevet enige om.

- Lad os nu se, hvordan det går om to år, siger John Dyrby Paulsen til flere medier.

Partierne i Slagelse har forhandlet om borgmesterposten siden kommunalvalget 21. november.

Slagelse var den sidste af landets 98 kommuner, som manglede at udpege en borgmester efter valget i sidste uge.

En betingelse for borgmesterkabalen er, at Dansk Folkepartis Ann Sibbern tilbydes posten som viceborgmester.

Det er S, LA, SF og Enhedslisten, som er blevet enige om aftalen, der afslutter borgmesterballaden i Slagelse. Parterne er enige om at forfølge et bredere samarbejde. Blandt andet derfor tilbydes DF viceborgmesterposten.

Det er dog udelukkende S og LA, som er enige om delingen af borgmesterposten.

- Vi inviterer alle andre partier til at være med i en bred konstituering, siger John Dyrby Paulsen.

Slagelses borgmesterkamp tiltrak opmærksomhed allerede på valgnatten. Her sagde John Dyrby Paulsen, at han var byens nye borgmester. Det viste sig dog, at der ikke var tilstrækkelig opbakning til hans kandidatur.

Siden har partierne forhandlet om borgmesterposten. Men det har ikke været muligt at finde flertal for hverken Venstres eller Socialdemokratiets kandidat.

Onsdag valgte Venstres nuværende borgmester, Stén Knuth, at forsøge at samle flertal bag en kandidat fra et andet parti.

Det skete, da han "på vegne af Radikale, Dansk Folkeparti og Venstre" valgte at pege på Ann Sibbern som ny borgmester.

Byrådspolitikerne i Slagelse skal fredag holde deres konstituerende møde, hvor borgmesteren vælges formelt.

Villum Christensen har været en central spiller i sagen lige siden valgnatten.

Både rød blok med Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten og blå blok med Venstre, De Radikale og DF kan kun tælle til 15 mandater. Dermed har Villum Christensens ene mandat været afgørende.

Villum Christensen har forhandlet med begge blokke. Han ville dog ikke pege på Stén Knuth som borgmester, og han ville ikke være det afgørende mandat i en rød konstituering.

Men nu er der åbenbart fundet et kompromis. Og Villum Christensen er sikker på, at han er borgmester om to år, hvis han vil.

- Fuldstændig sikker. Ellers hører alting jo op, siger Villum Christensen.

  • Dyrby Paulsen sikrer Slagelse for Socialdemokratiet
    Slagelses borgmester de næste to år er John Dyrby Paulsen (S). Foto: /ritzau/Lars Krabbe
Annonce
Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Politik

Pia Kjærsgaard: Det må ikke ske igen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Annonce
Annonce
Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Lolland

Jørgen har været med hver gang siden 1974: - Det er svært at stoppe

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Guldborgsund

Brobyggeri når milepæl - og det kan bilisterne glæde sig over

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele