Annonce
Politik

Snart bliver toiletbesøg en del af coronabekæmpelsen

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har tidligere i år været i samråd om anvendelse af smitteopsporing via spildevandet til bekæmpelse af covid-19. Torsdag er lovgivningen kommet på plads. (Arkivfoto) Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Flertal i Folketinget vedtager lov, så myndigheder kan overvåge smitsomme sygdomme via spildevandet.

Smitteopsporingen af coronavirus skifter gear i Danmark og kommer ind på landets toiletter. Bogstavelig talt.

Torsdag eftermiddag har et flertal i Folketinget stemt for et lovforslag, så myndigheder - herunder Statens Serum Institut (SSI) og kommuner - fra 1. juli via spildevandet kan overvåge smitsomme sygdomme.

Der er tale om en ændring af epidemiloven.

Metoden med test af spildevand er allerede kendt fra flere andre lande.

Ved spildevandstest kan man opdage coronasmitte, inden symptomerne kommer hos en person. Dermed kan metoden bruges til at forudse et smitteudbrud i et bestemt område af landet.

Til gengæld er testmetoden ikke lige så sikker som normal screening af mennesker.

Via spildevandet kan man altså ikke konkludere, hvilken konkret person der er smittet. Spildevandstest bliver blandt andet brugt i Storbritannien og Sverige.

Test af spildevandet er blevet afprøvet på forsøgsbasis forskellige steder i Danmark i de seneste måneder. Eksempelvis på Bornholm.

Her fandt genåbningen af samfundet sted hurtigere end i andre dele af landet. Der er også foretaget test i hovedstadsområdet.

Erfaringerne fra Bornholm tidligere i år viste ifølge SSI et "nogenlunde" sammenfald mellem forekomst af smitte i spildevandet og positive coronatest hos beboere.

Efter måneder med nogle af landets højeste smittetryk fik Ishøj Kommune nedbragt smitten markant. Og det skete ved at teste spildevandet for coronavirus. Det sagde borgmester Ole Bjørstorp (Ishøjlisten) tidligere på måneden.

Han henviste til, at man i kommunen var begyndt at teste spildevandet to til tre gange om ugen.

- Da det var rigtigt kørt ind, var det dét, der gjorde forskellen, sagde han.

Der er med loven sikret hjemmel til, at kommunerne kan tage initiativ til at foretage lokal overvågning af spildevand i samarbejde med eksterne aktører. Det kan være spildevandsforsyningsselskaber.

Ifølge Ole Bjørstorp har Ishøj Kommune eksempelvis besluttet at gøre overvågning via spildevandet til en fast del af kommunens indsats mod coronavirus indtil efter sommer.

Af partierne i Folketinget stemte Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, SF, De Radikale, Enhedslisten, De Konservative og Liberal Alliance for loven. Nye Borgerlige stemte hverken for eller imod.

Find lovforslaget her
  • Åbent samråd om anvendelse af smitteopsporing via spildevand til bekæmpelse af covid-19
    Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har tidligere i år været i samråd om anvendelse af smitteopsporing via spildevandet til bekæmpelse af covid-19. Torsdag er lovgivningen kommet på plads. (Arkivfoto) Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission