Der er dalende tilslutning til at fjerne forsvarsforbehold, som flertal i Folketinget anbefaler grundet krig.
Statsminister Mette Frederiksen (S) mener, at vælgerne bør stemme ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet, så Danmark kan indgå i EUs militære samarbejde.
Det siger hun tirsdag i Folketingssalen under en partilederdebat, hvor statsministeren bliver spurgt til forskellige aktuelle emner.
- Tiden kræver sammenhold, ikke forbehold. Samarbejde og ikke enegang. Rusland-krisen viser mere end noget andet, hvor vigtigt det er, at Europa og Vesten rykker stadig tættere sammen og tager et større ansvar for vores egen sikkerhed, siger hun.
Regeringen og en række partier har brugt Ruslands krig i Ukraine som anledning til at sende forsvarsforbeholdet til afstemning.
Mange tusinde er døde, tre millioner er sendt på flugt, og endnu flere millioner er internt fordrevne.
Der er ifølge en meningsmåling fra Voxmeter for Ritzau dalende tilslutning til at droppe forsvarsforbeholdet, som vælgerne skal stemme om 1. juni.
Tidligere har vælgerne stemt nej til at afskaffe to andre forbehold.
Partierne har foruden afstemningen vedtaget at øge forsvarsudgifterne markant det næste årti. Det skal ske ved at køre med underskud og optage lån.
- Danmark skal altid være klar til at bidrage i fremtiden også uden forbehold, siger Mette Frederiksen.
Konsekvenserne ved forbeholdet ventes at blive større de kommende år, fordi EUs samarbejde om militær, cyberforsvar, træning og fælles indkøb styrkes.
På grund af forbeholdet har Danmark eksempelvis ikke kunnet deltage i flere militære missioner i forskellige dele af Afrika samt en militær operation på Balkan i 2004. Det har været aktiveret mindst 30 gange.
Statsministeren har tidligere sagt, at det ikke handler om, hvad Danmark konkret kan deltage i. For hende handler det om signalværdien i, at Danmark er med i samarbejdet.
Danmark er allerede med i forsvarsalliancen Nato, men det ene udelukker ikke det andet ifølge statsministeren. Hun peger på et ønske i Nato om, at Europa gør mere for egen sikkerhed.
- Vi bliver nødt til i kredsen af Nato-lande at gøre det meste i fællesskab, men også at kunne sætte ind i vores nærområder.
- Der er en enighed i Nato om, at Europa og det nordamerikanske kontinent skal gøre mere for vores fælles sikkerhed, siger Frederiksen.
Kun Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige vil beholde forbeholdet.
Danmark indførte de fire forbehold i 1993 for at undgå at ryge ud af EU-samarbejdet. Det var en risiko, da vælgerne stemte nej til Maastricht-traktaten ved en folkeafstemning året før.