Annonce
Politik

Statsministeren kalder risiko for børn i Syrien kendt stof

Statsminister Mette Frederiksen (S) har netop været til møde i Det Udenrigspolitiske Nævn i Fællessalen på Christiansborg tirsdag den 23. marts 2021. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Mette Frederiksen (S) mener ikke der er noget nyt i, at børn risikerer at blive kidnappet i Syrien.

Statsminister Mette Frederiksen (S) siger tirsdag, at risikoen for, at børn med dansk tilknytning, der sidder i lejre i Syrien, bliver kidnappet og trænet til terror, ikke er ny.

Det gør hun efter, at Ekstra Bladet i en række artikler har beskrevet vurderinger fra Forsvarets Efterretningstjeneste om, at Islamisk Stat kidnapper børn fra flygtningelejrene.

- Når det handler om risikovurderinger, så lægges der risikovurderinger frem fra efterretningstjenesterne. Dem kan jeg helt generelt henvise til.

- Mig bekendt har det fremgået af de risikovurderinger, der frigives fra efterretningstjenesterne, at der er risiko for kidnapninger. Så det har været velkendt i en rum tid, siger Mette Frederiksen (S).

I en uddybende kommentar, sendt til Ritzau tirsdag aften, skriver statsminister Mette Frederiksen (S), at det i Forsvarets Efterretningstjenestes "Efterretningsmæssig risikovurdering" fra december 2020 fremgår: "Det er sandsynligt, at Islamisk Stat smugler folk ud af lejrene (...)."

Statsministeren skriver på den baggrund:

- Det var den vurdering, jeg henviste til i dag. Mit svar var således møntet på det generelle og ikke direkte på børnene, og det var således upræcist at bruge udtrykket kidnapning i den efterfølgende formulering.

Ekstra Bladets historier har vakt opstandelse på Christiansborg blandt både støttepartiet De Radikale og oppositionspartiet Venstre.

Fredag var både udenrigsminister Jeppe Kofod (S), forsvarsminister Trine Bramsen (S) og justitsminister Nick Hækkerup (S) indkaldt til ekstraordinært møde i Det Udenrigspolitiske Nævn - der er fortroligt - for at svare på spørgsmål om Ekstra Bladets historier.

Partierne mente nemlig ikke, at de var informeret om en så alvorlig trussel mod de personer og børn med dansk tilknytning, der sidder i lejrene i Syrien.

Efter mødet kaldte Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen, sagen for "den mest alvorlige" han har oplevet. De Radikales Martin Lidegaard, der er formand for nævnet, kaldte manglen på information om Ekstra Bladets oplysninger "stærkt utilfredsstillende".

Foreholdt at flere af Folketingets partier ingenlunde mener at være blevet informeret om risikovurderingerne, sagde Mette Frederiksen (S) tirsdag:

- De risikovurderinger, der er offentligt tilgængelige. I dem står der, at der er risiko for kidnapninger. Det er der jo desværre ikke noget nyt i. Det er jo Islamisk Stat, vi taler om.

Martin Lidegaard fastholdt efter statsministerens udtalelser tirsdag eftermiddag, at regeringen - hvis Ekstra Bladets historier holder stik - skulle være informeret dem.

- Hvis de er efterretninger er sande, så burde de klart være delt med det politiske niveau, herunder Folketinget. I et passende forum.

- Jeg er sådan set enig med statsministeren i, at både Forsvarets Efterretningstjeneste og Politiets Efterretningstjeneste eksplicit har advaret om den sikkerhedstrussel, børnene udgør, hvis vi lader dem sidde og rådne op i lejrene, siger han og fortsætter:

- Men der er helt nye informationer i det, Ekstra Bladet har beskrevet, som jeg ikke er blevet gjort bekendt med og som er helt vitale.

- Oplysninger, der er meget mere konkrete, end det er fremgået af efterretningstjenesternes rapporter eller vi er blevet oplyst om.

Ekstra Bladet
  • Statsminister Mette Frederiksen (S) til møde i Det Udenrigspolitiske Nævn
    Statsminister Mette Frederiksen (S) har netop været til møde i Det Udenrigspolitiske Nævn i Fællessalen på Christiansborg tirsdag den 23. marts 2021. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Annonce
Annonce
112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde