Annonce
Politik

Statsministeriet indkalder til corona-pressemøde

Statsminister Mette Frederiksen (S) ses her ved pressemødet 11. marts i Statsministeriet, hvor hun annoncerede den omfattende nedlukning af det danske samfund. Fredag klokken 14 afholdes der igen pressemøde i Spejlsalen i Statsministeriet om covid-19-situationen i Danmark, hvor smittetallene den seneste tid er gået den forkerte vej. (Arkivfoto) Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Fredag vil der blive afholdt pressemøde klokken 14 om coronasituationen i Danmark i Statsministeriet.

Statsministeriet har fredag indkaldt til et pressemøde om coronasituationen i Danmark. Det oplyser Statsministeriet i en pressemeddelelse.

Pressemødet bliver afholdt klokken 14. Det uddybes ikke i indkaldelsen, hvad pressemødet vil omhandle - ligesom det ikke fremgår, hvem der deltager på pressemødet.

Eftersom pressemødet foregår i Spejlsalen i Statsministeriet, er det sandsynligt, at statsminister Mette Frederiksen (S) vil være til stede.

Torsdag viste Statens Serum Instituts opgørelse det højeste antal coronasmittede i en daglig opdatering.

Både sundhedsminister Magnus Heunicke (S) og fagpersoner fra sundhedsmyndighederne har ved nylige pressemøder beskrevet smittesituationen som i forværring med udbrud i flere kommuner.

I København og de nærliggende kommuner trådte der torsdag nye restriktioner i kraft, der blandt andet pålægger borgerne at bære mundbind i bestemte situationer, for eksempel på restauranter, caféer og barer.

Torsdag viste tallene fra Statens Serum Institut, at der de foregående to døgn var blevet registreret yderligere 823 personer, som var testet positive for coronavirus i Danmark.

Tallene blev ikke opdateret onsdag af tekniske årsager.

453 var testet positive i døgnet op til torsdag, mens tallet for det foregående døgn lå på 370.

De 453 nye smittede er det højeste antal nye tilfælde, der er registreret på et døgn i Danmark, siden coronavirus brød ud i Danmark.

Den hidtidige smitterekord blev sat 8. april, hvor der blev konstateret 408 nye smittetilfælde.

På Statens Serum Instituts oversigtskort vil man imidlertid bemærke, at der 3. april var 473 bekræftede tilfælde. Men dette tal er opgjort ud fra prøvedato - hvilket vil sige, den dato man fik taget prøven.

Det daglige coronatal, som opdateres hver dag klokken 14, er derimod baseret på det seneste døgns svar på prøver. Der kan gå op til 72 timer, før der foreligger et svar.

3. april var stigningen i de bekræftede tilfælde det seneste døgn på 332. Torsdag er altså det højeste antal nye registrerede tilfælde på et døgn siden 8. april.

Med til den nye smitterekord hører, at der i dag bliver testet langt flere for coronavirus, end der gjorde i foråret. Derfor er der givetvis også konstateret flere nye smittede.

Kigger man på antallet af indlagte, var der i foråret på et tidspunkt 535 indlagte, hvoraf 146 lå indlagt på en intensiv afdeling.

I torsdagens opdatering var der 60 indlagte, hvoraf 3 var indlagt på en intensiv afdeling.

  • Pressemøde i Spejlsalen om COVID-19-situationen
    Statsminister Mette Frederiksen (S) ses her ved pressemødet 11. marts i Statsministeriet, hvor hun annoncerede den omfattende nedlukning af det danske samfund. Fredag klokken 14 afholdes der igen pressemøde i Spejlsalen i Statsministeriet om covid-19-situationen i Danmark, hvor smittetallene den seneste tid er gået den forkerte vej. (Arkivfoto) Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker i morgen

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Dølle

Så er markedspladsen åben

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Lokal nyt

Meget har ændret sig: Dette er nyt på Dølle

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen