Statsministre har før kaldt til kamp mod ghettoer

Inden længe fremlægger regeringen en ny ghettopakke.

Den har som mål at "afvikle ghettoerne helt" - og ikke blot "lappe på årtiers fejlslagen politik", proklamerede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i sin nytårstale.

Men det er ikke første gang, en statsminister har brugt nytårstalen til at indlede kampen mod ghettoer.

Løkke gjorde det selv første gang i 2010, hvor han bekendtgjorde, at det skulle "være slut med parallelsamfund".

Senere samme år sagde han i sin åbningstale fra Folketingets talerstol, at tiden var inde til at "gøre op med en misforstået tolerance over for den intolerance, der hersker i dele af ghettoerne":

- Det nytter ikke noget kun at poste flere penge i at male facader. Vi står over for særlige problemer, der kræver særlige løsninger.

- Vi vil rive murene ned. Vi vil åbne ghettoerne mod samfundet, sagde Løkke for syv år siden i sin åbningstale.

Den efterfølgende ghettopakke lagde blandt andet op til en "strategisk nedrivning af boligblokke" og obligatorisk dagtilbud til tosprogede børn.

Nogle af de samme idéer løftede Lars Løkke sløret for i sin nytårstale i år. Her talte han om at rive bygninger ned og sende nogle børn tidligere i daginstitution.

Også Løkkes forgænger på statsministerposten, Anders Fogh Rasmussen (V), proklamerede i sin nytårstale tilbage i 2004, at "den ulykkelige ghettodannelse måtte stoppes":

- Vi må insistere på, at børnene lærer ordentligt dansk, inden de skal i skole. De unge, utilpassede indvandrere skal væk fra lediggang, gadehjørner og kriminalitet, sagde Fogh.

Senere samme år kunne VK-regeringen præsentere en ghettopakke, der blandt andet gav kommuner mulighed for at afvise boligsøgende kontanthjælpsmodtagere, hvis det øgede belastningen af boligområdet.

Forinden havde S-ledede regeringer lavet to ghettopakker, og siden er yderligere to ghettopakker kommet til. Dermed bliver VLAK-regeringens kommende ghettopakke nummer seks siden 1994.

Men trods stort politisk fokus - og medfølgende milliarder kroner - har tiltagene ikke virket efter hensigten.

Det konkluderede undersøgelsen "Et historisk tilbageblik på særligt udsatte boligområder", som Kraks fond for byforskning udgav i 2016.

Overskriften på rapportens første kapitel opsummerer forskernes pointe i en enkelt sætning: "Én gang udsat boligområde, altid udsat boligområde".

Det skyldes blandt andet, at sammensætningen af beboere, der er arbejdsløse, uden uddannelse, kriminelle eller har lav indkomst, er stort set uforandret siden 1985.