Annonce
Politik

Støjberg vil have migranter fra dansk skib i land i Italien

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) presser på for en afklaring på situationen omkring de 108 flygtninge, der befinder sig ombord på "Alexander Mærsk". Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Migranter, der er strandet om bord på dansk containerskib, er Italiens ansvar, mener Inger Støjberg (V).

Når migranter samles op fra havet på vej til Italien, er det også Italiens ansvar at tage imod dem.

Sådan lyder det fra udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), der mandag sender et brev den italienske regering med en opfordring til at gøre, hvad den er forpligtet til.

Udmeldingen skyldes, at 108 migranter siden fredag morgen har været strandet om bord på skibet "Alexander Mærsk", som hører under det danske rederi Maersk Line.

Ministeren sender brevet til vicepremierminister i Italien, Matteo Salvini, der er leder for Ligaen, som er et af de to partier i regeringen.

- Jeg forventer, at den italienske regering bringer det her i orden, så migranterne ikke skal forblive på skibet.

- Det her er migranter, der var på vej mod Italien, og derfor er det selvfølgelig også Italien, der skal tage imod dem.

Sent torsdag aften måtte containerskibet "Alexander Mærsk" ændre kurs, efter at det modtog et nødsignal fra Italien.

Ved 04.30-tiden fredag blev 113 migranter samlet op, men Italien nægter at tage imod dem.

Fire børn og en gravid kvinde blev i løbet af weekenden modtaget af de italienske myndigheder, men de resterende 108 er strandet på containerskibet på grund af politiske uenigheder.

Inger Støjberg har ikke sat tidsfrister for italiensk handling, men siger, at "det skal gå hurtigt".

- Det koster jo Mærsk ufattelig mange penge at ligge ud for Italiens kyst. Så jeg mener ganske enkelt, at Mærsk er blevet bragt i en fuldstændig uholdbar og meget urimelig situation, siger hun.

Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen, mener dog, at man bør gå efter en helt anden løsning.

- Den danske regering bør i stedet sige til den italienske regering, at Danmark og Italien i fællesskab kan transportere asylansøgerne tilbage til Afrika, så de kan blive sat af på kysten.

- Der er ikke andre holdbare løsninger. Jeg kan godt se, at situationen er vanskelig, men det er svært at forsvare, at den danske regering nu reelt vil arbejde på at der kommer et ekstra hold asylansøgere til Europa, siger Martin Henriksen.

Alle skibe er i henhold til havretten forpligtet til at reagere, når de bliver bedt om at hjælpe personer, der er i havsnød.

Det oplyser Thomas Gammeltoft-Hansen, professor i menneskerettigheder ved Raoul Wallenberg Institutet i Lund, til DR.

De europæiske kyststater har delt Middelhavet op i zoner, der afgør, hvem der har ansvaret for hvilke dele af havet. Inden for disse zoner er det landenes ansvar at sikre, at nødstedte personer kommer i land.

  • Møde i salen med udlændinge- og integrationsministeren
    Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) presser på for en afklaring på situationen omkring de 108 flygtninge, der befinder sig ombord på "Alexander Mærsk". Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Refa-formand forarget: - Hvordan pokker kan de drive en virksomhed på den måde?

Lolland

Vil afværge lokal katastrofe: - Der er et kæmpe arbejde foran os

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Politik

Lollik bliver spidskandidat

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt