For mange fugle på taget og for få i hånden, lyder støttepartiernes dom over regeringens landbrugsudspil.
Når regeringen onsdag præsenterer sit udspil for, hvordan udledningen af drivhusgasser i dansk landbrug kan reduceres, vil nye teknologier og hidtil ukendte optimeringer af kendte ordninger fylde en stor del.
Af den grund modtages regeringens udspil med skuffelse hos støttepartierne Enhedslisten, SF og De Radikale.
Med udspillet håber regeringen at sænke udledningerne fra landbruget med 7,1 millioner ton i 2030.
Det tal dækker både over tiltag, der allerede er vedtaget, og tiltag, som kan sættes i værk med det samme.
Men størstedelen - 5 ud af de 7,1 millioner - dækker over et potentiale ved ny teknologi og videreudvikling af kendte ordninger.
Det mener støttepartierne, er et nummer for smart af regeringen.
- De 7,1 millioner ton CO2-reduktion i udspillet er et oppustet fatamorgana, som ikke reflekterer virkeligheden, siger Enhedslistens klimaordfører, Peder Hvelplund.
De Radikales landbrugsordfører, Zenia Stampe, betegner potentialet fra nye teknologier som "ønsketænkning" fra regeringen.
- Min første reaktion var, at det så ambitiøst ud, for tallet 7,1 millioner ton lyder ambitiøst. Men da jeg så udspillet efter i sømmene, måtte jeg konstatere, at langt størstedelen er ønsketænkning.
- Så må jeg indrømme, at jeg følte mig holdt for nar.
- I virkeligheden er der kun for 1,6 millioner ton sikre reduktioner. Resten er enten vedtagen politik eller ønsketænkning.
Hun savner særligt én ting:
- Der skulle først og fremmest være et bindende reduktionsmål. Nye teknologier kan være relevante nok, hvis der er et incitament til at bringe dem i anvendelse.
Også SF's klimaordfører, Signe Munk, er skuffet over oplægget fra regeringen.
- Grundlæggende er det et skrabet udspil. Der skal flere CO2-reduktioner på bordet. Vi siger mindst otte millioner ton i 2030, siger hun.
- Så skal det, som vi ved virker, fylde noget mere. Der er det et nøgleredskab, at dyrkningen af lavbundsjord stopper, og at vi i det hele taget får mere natur og færre marker.
Selv om SF's krav på otte millioner ton kan virke tæt på regeringens udspil, påpeger Signe Munk, at regeringen for at nå de 7,1 millioner ton udledning har medregnet en halv million ton fra tidligere beslutninger.
Derfor er der i hendes optik reduktioner for over en million ton i 2030, der skiller SF og regeringen.
Også Enhedslisten ønsker sig, at der udtages mere lavbundsjord, end der er lagt op til i regeringens udspil.