Det kan blive "rigtig vanskeligt" for landbruget at levere markante klimareduktioner ifølge regeringen.
Regeringen tør ikke stille store nok krav til landbruget.
Så klar er udmeldingen fra støttepartier, der frygter, at regeringen vil gå for meget på kompromis med kravene til landbruget, der skal udlede mindre fremover.
- Regeringen kan ikke blive ved med at kalde sig grøn, hvis den ryster i bukserne, hver gang der skal stilles krav. Det er en tynd omgang, ministeren kommer med, og jeg køber den ikke, siger klimaordfører Signe Munk (SF) i en skriftlig kommentar.
Hun reagerer på en udmelding fra landbrugsminister Rasmus Prehn (S), som er ude med en advarsel forud for forhandlingerne om at gøre landbruget mere grønt.
Han tror ikke, at landbruget kan levere så mange klimareduktioner, "som man havde forestillet sig".
Han erkender, at regningen kan risikere at ende hos erhvervslivet eller skatteborgerne og vil forsøge at "levere så meget som muligt".
Men det er støttepartierne utilfredse med.
- Der er alt for mange dårlige undskyldninger for ikke at komme i gang med at reducere klimaforureningen fra landbruget, siger Signe Munk.
Der er stor uenighed i Folketinget om, hvor meget landbruget skal levere.
Regeringen og støttepartierne blev i 2019 enige om et forståelsespapir, der lod Socialdemokratiet danne regeringen.
Der har de aftalt, at "et bindende reduktionsmål for landbruget skal forpligte erhvervet til at nedbringe udledningen af drivhusgasser".
De Radikale påpeger, at regeringen også har forpligtet sig på at reducere samfundets CO2-udslip med 70 procent.
- Hvis vi skal nå det mål, så kan det simpelthen ikke lade sig gøre, uden at landbruget leverer et stor bidrag. Og faktisk er landbruget et af de steder, hvor vi kan levere de største reduktioner med de mindste omkostninger.
- Jeg vil i hvert fald meget gerne se regeringens plan for, hvem der skal reducere, hvis det ikke skal være landbruget. For den plan må de jo så fremvise, siger landbrugsordfører Zenia Stampe (R) i en skriftlig kommentar.
De Radikale har foreslået en massiv investering i plantebaserede fødevarer. Regeringen mener dog, at det skal være frivilligt, om landmændene vil omstille deres landbrug fra animalsk til plantebaseret.