Annonce
Politik

Støttepartier raser over regeringen: Grotesk og forkasteligt

SF og EL er utilfredse med, at regeringen ikke lægger op til at tilføre flere penge til kontanthjælpssystem.

I juni indgik Socialdemokratiet i forståelsespapiret med De Radikale, SF og Enhedslisten en aftale om, at Ydelseskommissionen, som S-regeringen skulle nedsætte, skulle gentænke ydelserne i kontanthjælpssystemet.

Tirsdag præsenterede beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) så kommissoriet for Ydelseskommissionen. Og indholdet vækker stærk utilfredshed hos flere af regeringens støttepartier.

SF's beskæftigelsesordfører, Karsten Hønge, er utilfreds med både processen og indholdet i det, regeringen har præsenteret.

- Vi skal i gang med at bekæmpe børnefattigdom. Det bør stå øverst på kommissionens opgaveliste, men fattigdom er ikke nævnt med et ord. Det er både uambitiøst og skuffende, siger Karsten Hønge i en skriftlig kommentar.

I forståelsespapiret står der, at Ydelseskommissionen skal vise en vej til at afskaffe kontanthjælpsloftet, "uden at det omvendt bliver muligt at modtage offentlige ydelser i ubegrænset omfang".

Karsten Hønge undrer sig over, at anbefalingerne skal være udgiftsneutrale.

- Det var jo det, der stod i fadæsen med dagpengekommissionen (som blev nedsat i 2014, red.), hvor man på forhånd bandt medlemmerne på hænder og fødder i forhold til at tænke i konstruktive løsninger, siger han.

SF siger, at det var aftalt, at partiet skulle inddrages i formuleringen af kommissoriet. Men at dette ikke er sket.

- Jeg er målløs over, at regeringen bare går solo på så vigtigt et område. Det er dybt utilfredsstillende, siger Karsten Hønge.

Også hos Enhedslisten er man helt uforstående over for indholdet af kommissoriet.

Herunder at børnefattigdom ikke bliver nævnt. Og at der ikke står noget om at tilføre flere penge til området.

- Det betyder jo, at hvis vi skal sætte enkelte ydelser op for at få flere børn ud af fattigdom, så skal man på den anden side tage fra nogle andre, som er ramt af sygdom eller arbejdsløshed, siger beskæftigelsesordfører Victoria Velasquez.

- Samtidig lægges der ikke op til et reelt opgør med kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen, men kommissoriet forudsætter, at de to fattigdomsydelser rent faktisk bevares i en eller anden form.

- Det er fuldstændig forkasteligt, siger hun i en skriftlig kommentar.

Beskæftigelsesministeren siger, at kommissionens opgave er at flytte rund på klodserne i ydelsessystemet og finde en bedre balance mellem ydelserne.

- Og så er det klart, at så venter der nogle politiske forhandlinger på den anden side, hvor man politisk må tage stilling til, om man vil investere mere eller mindre i ydelsessystemet, siger han.

- Men kommissionen opgave bliver at finde nogle bedre balancer inden for de nuværende system, som i forvejen koster rigtig mange penge.

Spørgsmål: Så det er et ja til, at hvis nogle skal have mere, så skal pengene tages fra nogle andre på kontanthjælp?

- Det er i hvert fald udgangspunktet, og det er den opgave, at vi har stillet kommissionen, siger ministeren.

Ydelseskommissionen går i januar i gang med at gentænke ydelserne. Kommissionen får et år til arbejdet.

Annonce
Politik

Pia Kjærsgaard: Det må ikke ske igen

Politik

Har du styr på din stemme? Tag vores kandidattest her

Annonce
Annonce
Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

112

Næstvedere opfordres til at blive inden døre under brand

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Lolland

Jørgen har været med hver gang siden 1974: - Det er svært at stoppe

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Brobyggeri når milepæl - og det kan bilisterne glæde sig over

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele

Lolland

Snart ryger de ud: - Jeg synes, det er lidt diskriminerende

Guldborgsund

Efter tronskifte: Nu melder kongehuset ud om lokal protektion

Guldborgsund

Stor redningsøvelse ud for Gedser