Annonce
Politik

Støttepartier: Snarlig velfærdslov er tiltrængt fremskridt

Med en velfærdslov skal der enten være flere og flere ældre til at deles om den samme mængde penge på finansloven, eller der skal årligt bruges flere og flere penge på området, hvis der skal bruges lige mange penge per ældre år efter år. Regeringen vil sikre det sidstnævnte ved at gøre det til lov, at enhver regering skal sikre det på finansloven. (Arkivfoto) Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Regeringens velfærdslov er på vej. Det glæder SF og EL, der kalder det et vigtigt værn. DF er også positiv.

Det glæder støttepartierne SF og Enhedslisten, at regeringens bud på en velfærdslov er lige på trapperne.

Det er et fremskridt og et tiltrængt værn mod forringelser, siger finansordførerne Rune Lund (EL) og Lisbeth Bech-Nielsen (SF).

- I SF har vi igen og igen sagt, at vi som absolut minimum skal have en vækst, der svarer til, at der kommer flere unge og ældre. Ellers kan man ikke have et velfærdssamfund i fremtiden, fordi den bliver for dårlig og for ringe.

- Det er fuldkommen afgørende at få den her lov, og det vil betyde, at man ikke kan bruge de penge, som man ellers ville have brugt på velfærd, på for eksempel skattelettelser, siger Lisbeth Bech-Nielsen.

Rent teknisk skal loven forpligte enhver regering til at lade det offentlige forbrug følge det, der hedder det demografiske træk.

Det demografiske træk er et udtryk for, at sammensætningen af befolkningen ændrer sig. Eksempelvis vil der de kommende år blive flere ældre.

- Velfærdsloven vil dog kun være en absolut minimumsbund, og den er ingen garanti for genopretning og udbygning af vores velfærd, som vi har brug for efter mange års nedskæringer og forringelser.

- Men det er et fremskridt, og Enhedslisten støtter det, siger Rune Lund.

Lovforslaget er en forsinket udgave af den velfærdslov, som Socialdemokratiet gik til valg på.

Forslaget ventes at blive sendt i høring en af de nærmeste dage.

En velfærdslov vil være en lov ligesom alle andre, der kan vedtages og fjernes af det til en hver tid siddende flertal i Folketinget.

Dermed kan et eventuelt kommende borgerligt flertal fjerne loven, lige så hurtigt som et flertal kan vedtage den, hvis den ønsker det.

- Hvis vi får vedtaget loven, og der måtte være et fremtidigt flertal, der vil fjerne det, så står de med en ekstremt dårlig sag.

- Velfærdsloven er kun et minimumsværn, for den vil kun sikre, at vores velfærd ikke forringes, i takt med at der kommer flere unge og ældre. Jeg vil gerne se det politiske flertal, der mener, at vores velfærd skal forringes, mener Rune Lund.

Også hos SF mener Lisbeth Bech-Nielsen, at det vil kunne mærkes, hvis velfærdsloven først vedtages og siden fjernes.

Formanden for Dansk Folkeparti, Kristian Thulesen Dahl, er også positiv over for en ny velfærdslov - selv om han betragter den som symbolsk.

- Vores økonomiske politik er, at de offentlige udgifter som minimum skal følge med, når der for eksempel bliver flere ældre.

- Derfor kan vi uden problemer støtte intentionen bag den her velfærdslov. Nu skal vi lige se teksten, om der er noget i detaljen, der kan forstyrre, siger han.

DF-formanden vil lægge vægt på, at pengene havner der, hvor der er mest brug for dem.

- Det afgørende for os er, at det ikke kun handler om, at pengene er til rådighed, men at de faktisk havner ude hos dem, der har brug for hjælp, og ikke går op i mellemledere og bureaukrati, som vi har set tidligere, siger han.

  • Ældre
    Med en velfærdslov skal der enten være flere og flere ældre til at deles om den samme mængde penge på finansloven, eller der skal årligt bruges flere og flere penge på området, hvis der skal bruges lige mange penge per ældre år efter år. Regeringen vil sikre det sidstnævnte ved at gøre det til lov, at enhver regering skal sikre det på finansloven. (Arkivfoto) Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Forurening forsinker eftertragtet boligbyggeri

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

112

Meldte sig selv efter knivstikkeri: Nu er der nyt fra politiet

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år