Annonce
Politik

Sundhedsminister beklager nej tak til testudstyr

Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) skriver i en mail til Folketinget, at sundhedsmyndighederne beklageligvis ikke har fulgt tilstrækkeligt op på tilbud fra sydkoreanske embedsmænd om at købe mere testudstyr. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Magnus Heunicke (S) beklager, at Danmark ikke fulgte tilstrækkeligt op på tilbud om testudstyr fra Sydkorea.

I en mail til Folketingets sundhedsordførere beklager sundhedsminister Magnus Heunicke (S), at sundhedsmyndighederne ikke har fulgt godt nok op på tilbuddet om at købe testkit fra Sydkorea.

- Flere af jer har sikkert læst i Berlingske Tidende her til aften, at de danske sundhedsmyndigheder er blevet kontaktet af sydkoreanske embedsmænd, som har tilbudt at sælge testkit til Covid-19 fra sydkoreanske leverandører, starter mailen fra Magnus Heunicke (S), som Ritzau er i besiddelse.

- Beklageligvis har de danske sundhedsmyndigheder ikke i tilstrækkelig grad fulgt op på henvendelsen fra de sydkoreanske embedsmænd. Ministeriet er ved at afklare det præcise forløb, men mit ministerium har allerede her til aften rakt ud til den sydkoreanske ambassade i København med henblik på i morgen tidlig at genetablere en kontakt om muligt køb af testkit fra de sydkoreanske leverandører, skriver han.

Mailen er sendt, efter at Berlingske søndag aften bragte historien om, at en sydkoreansk embedsmand for to uger siden henvendte sig til de danske myndigheder med et tilbud om at købe testkit.

I mailen, som er adresseret til "følgegruppen til Covid-19", skriver Magnus Heunicke desuden, at ordførerne snarest muligt vil få en skriftlig orientering om forløbet.

De vil også få en status for det videre forløb, "når vi er klogere på, hvilke muligheder der er for køb af testkit fra Sydkorea".

Sent søndag eftermiddag ændrede regeringen strategi for, hvor mange der skal testes for coronavirus.

I en pressemeddelelse oplyser Sundheds- og Ældreministeriet, at alle med mistanke om moderat til svær Covid-19 fremover testes ud fra et forsigtighedsprincip.

Det vil også betyde, at der er behov for flere test.

I pressemeddelelsen fra søndag eftermiddag udtaler Heunicke, at der "arbejdes målrettet på at forøge testkapaciteten både med private og offentlige parter".

Det er dog ikke kun Sydkorea, som har henvendt sig til Danmark med et tilbud om at købe testudstyr.

Ulf Bech Christensen, som er direktør i den fynske virksomhed PentaBase, fortæller til TV2 Fyn, at han i starten af sidste uge henvendte sig til myndighederne med tilbud om at hjælpe med flere test.

PentaBase leverer i øjeblikket ugentligt mellem 100.000 og 200.000 reagenser, som bruges til at teste for coronavirus, til en række lande.

Derudover ejer virksomheden 14 såkaldte Real-Time PCR-maskiner, der af WHO anbefales til at teste for coronavirus. De maskiner har PentaBase tilbudt sundhedsmyndighederne.

Myndighederne vendte dog ikke tilbage i første omgang. Først søndag har Magnus Heunicke ringet til PentaBase-direktøren.

Det fortalte Magnus Heunicke og Ulf Bech Christensen begge til TV2 søndag.

  • Statsminister Mette Frederiksen holder pressemøde om COVID-19
    Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) skriver i en mail til Folketinget, at sundhedsmyndighederne beklageligvis ikke har fulgt tilstrækkeligt op på tilbud fra sydkoreanske embedsmænd om at købe mere testudstyr. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission