Problemet med resistente bakterier er nu så presserende, at sundhedsminister Astrid Krag (SF) sætter sig i spidsen for et arbejde, der mere håndfast skal gribe ind mod det stigende forbrug af antibiotika.
Det skriver Politiken.
I 2010 fik Sundhedsstyrelsen til opgave at lede et nationalt antibiotikaråd. Siden da har rådet blot holdt fire møder, og forbruget af antibiotika ser ud til at være stigende igen i både landbrug og sundhedsvæsen efter en kort periode med fald.
Det øger risikoen for, at der i løbet af kort tid vil være infektionssygdomme, som man ikke længere kan behandle.
- De senere år har vi desværre set, at flere bakterier bliver modstandsdygtige over for antibiotika, skriver Astrid Krag i en kommentar til Politiken.
- Det gør det vanskeligt at behandle mange forskellige sygdomme, og derfor er det et problem, vi skal tage meget alvorligt, skriver hun.
Sundhedsministeren har nu besluttet at flytte opgaven til sit ministerium og inddrage eksperter fra de fem regioner direkte.
Rådet har samtidig fået "et nyt kommissorium, som vil gøre det mere handlingsorienteret" og bidrage til at forhindre, at patienter på sygehuse får infektioner.
Verdenssundhedsorganisationen WHO har advaret mod konsekvensen af det stigende antibiotikaforbrug. Men selv om Danmark ligger i den absolut gode ende internationalt, begynder situationen også at blive alvorlig i Danmark.
Eksempelvis er antallet af danskere, som bærer den resistente stafylokokbakterie MRSA, på 10 år steget fra under 200 til næsten 1300 tilfælde årligt. Hvis man bliver syg af den, kan man kun behandles med helt særlige typer antibiotika.
Resistente bakterier kan smitte fra dyr til mennesker blandt andet gennem støv og luft afhængig af bakterietypen.
I en kronik i Politiken mandag advarer en af de førende forskere på området, professor og overlæge Hans Jørn Kolmos fra Odense Universitetshospital, også om, at vi er på vej mod at få sygdomme, vi slet ikke kan behandle.
Der er især brug for at gribe ind over for landbruget, hvis forbrug af antibiotika er mere end dobbelt så stort som sundhedsvæsenets, mener han:
"Man kan ikke løse problemet uden en samlet koordineret indsats over for både fødevaresektoren og sundhedsvæsnet", skriver han i kronikken.
/ritzau/