Annonce
Politik

Syrere fik penge for at rejse hjem: Flere vil til Danmark igen

Syrere er på markedet i den gamle bydel i Syriens hovedstad, Damaskus. (Arkivfoto). Foto: Louai Beshara/Ritzau Scanpix
Siden 2019 har 440 syrere i Danmark taget imod tilbud om op til 200.000 kroner for at rejse hjem til Syrien.

En voksende gruppe af syrere fortryder, at de har forladt Danmark og er rejst tilbage til Syrien, og søger derfor om lov til at få deres danske opholdstilladelse igen.

Det skriver Kristeligt Dagblad.

Der er tale om personer, som har fået økonomisk støtte af den danske stat for at rejse til Syrien og etablere en tilværelse i deres hjemland.

Artiklen fortsætter efter annoncen

440 syrere har siden 2019 taget imod tilbuddet om økonomisk støtte under den såkaldte repatrieringsordning.

Sidste år fortrød 50 af dem, viser en aktindsigt, som Kristeligt Dagblad har fået hos Udlændingestyrelsen.

I de foregående tre år var det årligt 32 syriske flygtninge, der fortrød hjemrejsen og søgte om opholdstilladelse i Danmark igen.

Syrere har ret til at fortryde hjemrejsen det første år, efter at de har forladt Danmark. Hvis de gør det, kan de få deres danske opholdstilladelse tilbage.

Artikel i Kristeligt Dagblad

Dog skal de tilbagebetale de penge, de har modtaget af den danske stat.

Ifølge udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) fortryder nogle syrere, formentlig fordi der er "udfordringer med at få dele af repatrieringsstøtten udbetalt til borgere i visse lande".

Det skriver han i en mail til Kristeligt Dagblad.

Konkret er det anden rate af udbetalingen - cirka 90.000 kroner - som der er problemer med at overføre til syrere, som er rejst ud af Danmark.

Problemerne hænger ifølge Udlændinge- og Integrationsministeriet sammen med dels hvidvaskregler, dels internationale sanktioner mod Syrien.

Problemet med udbetaling af dele af støtten peger man også på som en forklaring hos Dansk Flygtningehjælp.

Derudover hører organisationen om hjemvendte syrere, der har svært ved at falde til i deres hjemland.

I maj sidste år vedtog Folketinget, at hele repatrieringsstøtten fremover skulle kunne udbetales kontant i lufthavnen, når syrerne er på vej ud af Danmark. Ændringen er dog blevet udskudt.

Udlændinge- og Integrationsministeriet oplyser ifølge Kristeligt Dagblad, at den ventes at træde i kraft til sommer.

/ritzau/

  • SYRIA-CONFLICT-RELIGION-ISLAM
    Syrere er på markedet i den gamle bydel i Syriens hovedstad, Damaskus. (Arkivfoto). Foto: Louai Beshara/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

NFH leverer storslået mirakel - Tvinger Odense ud i ny semifinale

Nykøbing

Store planer for området: Boliger skal erstatte rådhus

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Maribo

Væltede på knallert, truede vidner og faldt i søvn

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Nykøbing

Philips årelange kamp er slut: Køber bygning og ændrer navn

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud

112

Forhindrede brand ved hus i at sprede sig

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Guldborgsund

Stort dyr midt på motorvejen

Vejret

Danmark har onsdag haft årets første officielle sommerdag

Guldborgsund

Borgmester: Vi sparer penge på nyt rådhus

Indland

Efter skjulte optagelser: Tager fuldt ansvar for hestemishandling

Indland

Studie udpeger sommeren 2023 som den varmeste siden år 0

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Aftale på plads: Nyt rådhus og hotel på havnen

Falster

Gik helt galt: Diesel fossede ud

112

Tiltalt i Korsør-sagen: - Det var et uheld

Nykøbing

Gentager succesen på torvet i Nykøbing

Guldborgsund

Brand i rendegraver på hovedvej

Lokal nyt

Renés dyre OL-billet: - Har kostet mig tæt på en million

112

Det er manden i Korsør-sagen tiltalt for