Danmark kan holde til 200 kvoteflygtninge, mener Tesfaye. Rwanda er et oplagt land at tage dem fra, lyder det.
Danmark tager i år imod 200 kvoteflygtninge, hvilket er det højeste antal siden 2016, hvor den borgerlige regering satte en prop i og helt afviste at tage imod nogen.
Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) vil dog ikke tage 500, som regeringens støttepartier ønsker. Men han påpeger, at man gik til valg på igen at tage kvoteflygtninge.
- Vi tager forholdsvis få i år, og det er helt bevidst. Jeg ønsker at gå forsigtigt frem, fordi vi stadig har store integrationsudfordringer i Danmark, siger han.
Kvoteflygtninge anses af FN som særligt udsatte. Tesfaye anerkender, at de har brug for hjælp.
- Der er enkelte grupper, der er behov for at genbosætte i eksempelvis Europa. Det kan være kristne, der fortsat risikerer forfølgelse, homoseksuelle eller enlige kvinder med børn. Det giver mening, siger han.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har selv besluttet, at kvoteflygtningene skal komme fra det centralafrikanske land Rwanda.
Regeringen har i forvejen et samarbejde med Rwanda om, at landet er med til at tage imod asylansøgere og flygtninge fra Libyens detentionscentre.
Samtidig er en stor del af de flygtninge, der opholder sig i Rwanda, kristne.
- Vi har et godt samarbejde med Rwandas regering. Det er en progressiv regering, der på flygtningeområdet gør flere gode ting, og vi ønsker at give dem en hjælpende hånd, siger Tesfaye.
Spørgsmål: Mange af de flygtninge, der sidder i Rwanda, er kristne. Valgte I Rwanda for målrettet at forsøge at få kristne kvoteflygtninge til Danmark?
- Nej, men da jeg af embedsmænd fik at vide, at det hovedsageligt er kristne flygtninge, så tænkte jeg, at det er ikke noget problem.
- Det er vigtigt for mig, at de kan blive integreret, og det kan ikke tælle ned, at de kender den religion, som mange andre i Danmark har, siger han.
Spørgsmål: Kan man så ikke tage 500 kristne kvoteflygtninge?
- Jeg tror, det vigtigste er antallet. Vi skal ikke have flere, end vi kan integrere, siger han.
Onsdag har Dansk Folkeparti og Venstre kritiseret beslutningen, fordi de mener, at regeringen fører en mere lempelig udlændingepolitik, end den gav udtryk for før valget.
Kritikken preller af på ministeren, der understreger, at Socialdemokratiet inden valget sagde, at man igen ville indtræde i kvoteflygtningesystemet.
- Jeg må være ærlig at sige, vi kommer til at have integrationsudfordringer i mange år frem. Og jeg nægter at tro på, at Venstre vil holde Danmark ude af kvoteflygtningesystemet, indtil problemerne er løst, siger ministeren.
Regeringens støttepartier, SF, De Radikale og Enhedslisten, ønsker, at Danmark tager imod 500 kvoteflygtninge om året.
Tesfaye vil dog ikke forholde sig til, om man tager flere eller færre næste år.
Når de 200 kvoteflygtninge ankommer til Danmark, bliver de placeret i kommuner, hvor der er færrest flygtninge med ikke-vestlig baggrund i forvejen.