Annonce
Politik

Tesfaye: Nyt udrejsecenter er stadig endestation i Danmark

Udrejsecenter Sjælsmark i Nordsjælland. Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Familier frygter at miste netværk, når de flytter fra Sjælsmark. Minister erkender, at det er kompliceret.

Mens regeringen med støttepartierne Enhedslisten, De Radikale og SF er enige om, at børnefamilierne på Udrejsecenter Sjælsmark skal flytte ud i april næste år, er det uvist, hvor de skal flytte hen.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) slår fast, at det fortsat er hovedopgaven at få de afviste familier til at rejse ud af Danmark.

Men samtidig skal familierne ikke leve en "trøstesløs tilværelse" på det omdiskuterede udrejsecenter.

Spørgsmål: Har regeringen allerede set på steder, hvor børnefamilierne kan flytte hen fra april?

- Vi er i gang med at undersøge forskellige adresser og overveje, hvorvidt det giver mening, men vi er ikke et sted endnu, hvor vi har fundet et sted, siger Mattias Tesfaye.

Spørgsmål: Hvad er vigtigt i forhold til placeringen?

- Vi ønsker to ting. For det første ønsker vi et center, som får forklaret forældrene, at det altså er endestationen i Danmark, og at man ikke får en lejlighed og en opholdstilladelse i Danmark. Men på den anden side et sted, som skærmer børnene. Det skal ikke være Sjælsmark, som er en nedlagt kaserne, siger ministeren.

Spørgsmål: Ritzau har talt med borgmesteren i Hørsholm, hvor udrejsecenteret ligger i dag, og han siger, at man helt bør lukke Sjælsmark. Bliver Sjælsmark lukket?

- Det kan jeg heller ikke sige endnu. Det, som er udfordringen, er, at det er en kabale i vores asylcentersystem, som vi står overfor.

- For der var også truffet beslutning om, at der var nogle udvisningsdømte, der skulle placeres på øen Lindholm i Stege Bugt, og det skal heller ikke ske.

- Derudover er asyltallet lavt, og derfor er det heller ikke sikkert, at alle de adresser, der er nu, skal være der i al fremtid. Vi vil præsentere i den kommende tid, hvordan brikkerne kan falde på plads på en fornuftig måde.

Spørgsmål: I et åbent brev skriver størstedelen af familierne på Sjælsmark, at de gerne vil blive i nærheden, fordi deres børn vil miste det netværk, de har opbygget. Er det noget, som regeringen vil prioritere?

- Vi har ikke lagt os fast på adressen endnu. Men jeg synes også, at det understreger, hvorfor det her er mere kompliceret end at træffe en hurtig beslutning.

- På den ene side er der en masse mennesker, der mener, at børnene skal ud af Sjælsmark, men på den anden side ønsker familierne at bevare noget af den tilknytning, de har til lokalområdet. Derfor er det ikke noget, man kan gøre på en formiddag, siger ministeren.

Spørgsmål: Ifølge Hørsholms borgmester er der slet ingen lokaler i kommunen, som kan huse et nyt udrejsecenter. Så er det vel udelukket at børnene kan blive i nærheden af deres netværk?

- Men hele formålet er, at børnene skal hjem til deres hjemlande. Og derfor vil børnene alligevel miste det netværk, de har i Danmark. Det er jo bundlinjen.

- Derfor er hovedopgaven, at vi får de her familier til at samarbejde om deres hjemrejse, fordi deres hjemlande kun vil tage imod dem, hvis de samarbejder. Og indtil det lykkes, så vil vi skærme børnene så meget som muligt, siger Mattias Tesfaye.

  • LINDA KASTRUP
    Udrejsecenter Sjælsmark i Nordsjælland. Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing