Annonce
Politik

Tesfaye ønsker samarbejde med nordmænd og briter om modtagecentre

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) er i dialog med både Norge og Storbritannien om at etablere modtagecentre uden for EU for asylansøgere. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Socialdemokratiet vil flytte asylbehandlingen ud af Danmark til et tredjeland og har dialog med andre lande.

Mattias Tesfaye (S) håber på et samarbejde med Norge og Storbritannien om at få etableret modtagecentre uden for landene.

Det siger han til Jyllands-Posten.

Udlændinge- og integrationsministeren bekræfter, at der allerede er en dialog i gang om et nyt asylsystem, hvor asylbehandlingen skal flyttes ud af Europa.

- Det er interessante lande, der ligesom os er påvirket af migranter, og hvor regeringerne har haft diskussioner, siger han til avisen.

Jyllands-Posten har kontaktet flere personer i det norske regeringsparti Høyre, som dog ikke har bekræftet oplysningerne.

Arbejderpartiet, der tidligere har været en vigtig samarbejdspartner for mindretalsregeringen, har før antydet, at den støtter en sådan idé.

I Storbritannien har et lækket dokument i oktober desuden vist, at regeringen var ved at undersøge en lignende mulighed med centre i eksempelvis Moldova, Marokko og Papua Ny Guinea, skriver Jyllands-Posten.

Planen om modtagecentre uden for EU hører til blandt Socialdemokratiets valgløfter. EU-retten blokerer for, at Danmark kan samarbejde med udvalgte lande om at få flyttet asylbehandlingen til et tredjeland, skriver avisen.

Sonderingen med de to lande er på et tidligt stadie, oplyser ministeren, der vil sætte fart på at finde et eller flere lande, som vil lægge jord til et modtagecenter. Der bliver særligt set på lande langs migrantruterne.

Regeringen har et ønske om, at landene ikke bare skal stå for asylbehandlingen. De skal blandt andet stå for, at de afviste asylansøgere bliver sendt hjem, fremgår det af et oplæg fra regeringen.

Til gengæld vil Danmark give penge til projektet og eventuelt åbne for, at dets borgere ifølge Jyllands-Posten kan komme til Danmark og studere.

- I det samlede regnskab vil det være et økonomisk plus for Danmark, siger Mattias Tesfaye, der ikke vil sætte tal på, hvad en aftale vil koste.

Det er langtfra alle partier, som på forhånd er med på idéen. Enhedslisten har kaldt det håbløs symbolpolitik, mens Venstre har kaldt planen for et luftkastel.

  • Mattias Tesfaye (S)
    Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) er i dialog med både Norge og Storbritannien om at etablere modtagecentre uden for EU for asylansøgere. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Forurening forsinker eftertragtet boligbyggeri

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Meldte sig selv efter knivstikkeri: Nu er der nyt fra politiet

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år