Annonce
Politik

Tesfaye om asylcenter i landsby: Planen er stadig indflytning

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) er på vej til samråd om Sandvad opholdscenter i Vejle Kommune. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Der er politisk og lokal modstand mod asylcenter i Sandvad, men der er ikke ændret på planen, siger minister.

Borgerne i landsbyen Sandvad ved Vejle er stærkt utilfredse med, at et lokalt asylcenter kommer til at huse cirka 15 asylansøgere, der kan have alvorlige psykiske lidelser og domme.

Asylcenteret er placeret i et parcelhuskvarter lige ved landsbyens legeplads.

Christoffer Aagaard Melson (V), som sidder i Folketinget og er valgt i Vejle, håber at få udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) til at indse, at placeringen er håbløs. Han har kaldt ministeren i samråd om sagen.

- Det fungerer egentligt ret godt, når flygtninge skal være en del af byen. Problemet er her, at det er en gruppe, hvor Udlændingestyrelsen siger, at der ingen kontakt må være med lokalbefolkningen, siger Christoffer Aagaard Melson.

- Og det er fuldstændig umuligt med den placering. Samme målgruppe med dansk baggrund ville man aldrig placere her. Derfor synes jeg, at man skulle tage en runde på det igen. Det virker mærkeligt, siger han.

Men på trods af ønsket om at ændre planen og lokal modstand fra Sandvads borgere ser det ikke ud til, at beslutningen om Center Sandvad bliver lavet om.

På et samråd torsdag siger Mattias Tesfaye, at det stadig er Udlændingestyrelsens vurdering, at gruppen af asylansøgere skal flytte ind i Center Sandvad.

Det er Udlændingestyrelsen, der har ansvar for landets asylcentre.

- Det er Udlændingestyrelsen, der har kompetencerne til at træffe den beslutning, og det har den min fulde opbakning til, siger han.

Mattias Tesfaye ønsker ikke udtale sig om, hvorvidt asylansøgerne, der skal bo på centeret, er dømte, som medier har beskrevet.

Danmark er et land, hvor myndigheder ikke fortæller udenforstående om andre menneskers straffeattester, siger han. Men der kan "i gruppen af plejekrævende personer være folk, som er dømt for kriminalitet".

Han forsikrer samtidig, at myndighederne vil tage ansvar for trygheden i landsbyen.

Det kan dog blive for en kort stund, at asylansøgerne rykker ind på centeret i Sandvad.

Lejekontrakten om asylcenteret mellem Vejle Kommune og Udlændingestyrelsen står nemlig ifølge TV Syd til at udløbe 31. oktober næste år.

Det er Røde Kors, som driver asylcenteret. Det bliver ifølge Røde Kors' hjemmeside aktuelt brugt til asylansøgere i Jylland, som er smittet med coronavirus.

  • Åbent samråd om Sandvad opholdscenter
    Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) er på vej til samråd om Sandvad opholdscenter i Vejle Kommune. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Refa-formand forarget: - Hvordan pokker kan de drive en virksomhed på den måde?

Lolland

Vil afværge lokal katastrofe: - Der er et kæmpe arbejde foran os

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Politik

Lollik bliver spidskandidat

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt