Ifølge meningsmålingerne er der flertal for en tilbagetrækningsreform - selvom Thorning bliver statsminister.
S-leder Helle Thorning-Schmidt står i meningsmålingerne til at blive statsminister efter valget den 15. september. Oven i får hun en "gave", som VK-regeringen sammen med De Radikale og Dansk Folkeparti er blevet enige om:
En tilbagetrækningsreform, der sikrer 18 milliarder kroner mod økonomisk balance i 2020.
Overfor det står Socialdemokratiet og SF's hensigtserklæring om at forhandle med fagbevægelsen om en uges længere arbejdstid årligt. Den giver 15 milliarder - altså tre milliarder mindre.
Ifølge summen af de meningsmålinger, som har været offentliggjort de seneste 30 dage og som Berlingske har opgjort den samlede vægt af, er der et flertal på 95 mandater i Folketinget, som efter valget vil stemme for tilbagetrækningsreformen.
De fordeler sig sådan: De Radikale får 14 mandater, Konservative 11, Liberal Alliance 6, Venstre får 42 mandater og Dansk Folkeparti 22 mandater
- Vi står naturligvis ved de aftaler, vi har indgået med VK-regeringen og De Radikale om tilbagetrækningsreformen. Den er ikke populær, men nødvendig og selvfølgelig vil vi stemme for den efter et valg uanset hvem, der bliver statsminister, siger Kristian Thulesen Dahl - Dansk Folkepartis gruppeformand.
Han lægger dog ikke skjul på, at hvis De Konservatives flirt med De Radikale betyder, at Konservative bryder de forlig, som er indgået med Dansk Folkeparti på udlændingepolitikken, så kan sagen stille sig anderledes.
Socialdemokraterne er sammen med SF gået til valg på en helt anden økonomisk politik end VK: De har en hensigtserklæring om at sikre efterlønnen og folkepensionsalderen uændret. I stedet skal danskerne skal arbejde en uge mere om året.
Men S-leder Helle Thorning-Schmidt har flere gange slået fast, at hvis der i Folketinget er flertal for tilbagetrækningsreformen, vil en S og SF-ledet regering acceptere det uden at gå af, selv om den kommer i mindretal på sin økonomiske politik.
Sker det, slipper en S og SF-regering for at forhandle med arbejdsmarkedets parter om en uges længere arbejdstid årligt. En sådan aftale skal i sidste ende godkendes af lønmodtagerne, der skal stemme ja.
/ritzau/