Annonce
Politik

Thorning lukker med sammenhold og fisk

Statsminister Helle Thorning-Schmidt forsøgte at skabe sammenhold blandt partierne i folketinget under sit sidste indlæg i folketingets afslutningsdebat, der forsatte til godt 01.15 natten til torsdag.

- Nu er det op til os, de ansvarlige partier på Christiansborg at levere varen. De er nu, at ord skal afløses af handling, sagde Thorning-Schmidt om forhandlingerne om den kommende skattereform.

Hun opfordrede til, at den til tider ophedede debat blev lagt til side til fordel for at skabe resultater:

- For der kommer også en dag i morgen.

- Jeg vil opfordre til, at vi her i folketinget rækker ud efter det, der samler os, lød det fra statsministeren til de efterhånden noget klatøjede kolleger.

Der var også plads til smil og morsomheder i debattens sidste del. Det affødte for eksempel flere kommentarer, at Thorning-Schmidt havde svært ved at høre forskel på "tobis" og "tobin", da Thomas Danielsen (V) stillede spørgsmål om fisken og ikke valutatransaktionsskatten.

- Jeg må meget beklage min tobinskat. Jeg har svært ved at høre nede fra det hjørne, undskyldte statsministeren.

Venstres Karsten Lauritzen beroligede statsministeren med, at der er tale om et "uartigt hjørne" i folketingssalen.

- Tobis, tobin, potato, potato, lød kommentaren fra Martin Geertsen (V).

Han glædede sig over, at statsministeren forsøgte at kalde til sammenhold.

- Det ændrer ikke ved, at der stadig udestår nogle politiske forskelle, mente han dog.

Inden statsministeren indtog talerstolen måtte folketingets formand Mogens Lykketoft træde i karakter og tysse på medlemmerne, da det grønlandske medlem Doris Jakobsen var gået på talerstolen.

- Jeg må bede om lidt mere ro i salen.

- Hvis der er nogen, der vil tale sammen må de gå udenfor, irettesatte formand Lykketoft.

Afslutningsdebatten lukker ikke folketinget helt. Arbejdet fortsætter i endnu et par uger.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt