Annonce
Politik

Thorning om Kofod: Han blev straffet og kan være minister

Jeppe Kofod (S) fik i 2008 frataget alle sine ordførerskaber hos Socialdemokratiet, efter at han havde haft sex med en 15-årig pige ved et DSU-stævne i Esbjerg. (Arkivfoto). Foto: Farooq Naeem/Ritzau Scanpix

Helle Thorning blev rasende, da hun som S-leder hørte, at Jeppe Kofod havde haft sex med 15-årig DSU'er.

Selv om der det seneste år er kommet et stort fokus på seksuelle krænkelser og #MeToo i Danmark, kan Jeppe Kofod (S) godt være udenrigsminister i Danmark trods sagen om sex med en 15-årig pige i 2008.

Sådan lyder det fra fra tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt, der var formand for Socialdemokraterne, da sagen kom frem for 13 år siden.

Hun udkommer mandag med bogen "Blondinens betragtninger", der handler om køn, feminisme og #MeToo.

Her reflekterer hun over Jeppe Kofods nuværende ministerpost i lyset af bølgen, der i Danmark for alvor blev sat i gang efter en tale af tv-værten Sofie Linde ved Zulu Comedy Galla i august sidste år.

- Jeppe sagde undskyld og oplevede en sanktion, der i datiden blev opfattet som meget hård.

- Siden blev han valgt flere gange med fine valg - også som kandidat til Europa-Parlamentet. Vælgerne har altså sagt god for Jeppe mange gange.

- Hvis en person har sagt dybfølt undskyld, hvis der har været åbenhed om sagen, og hvis der har været en sanktion, så vil jeg ikke være den, der siger, at man aldrig kan komme tilbage.

- Jeg synes, det var rigtigt, at han blev spidskandidat til Europa-Parlamentet, og jeg synes godt, at man kan forsvare, at han er blevet minister i en ny regering, siger Helle Thorning-Schmidt.

Hun beskriver i bogen sin reaktion, da hun i 2008 blev orienteret om, at den dengang 34-årige Jeppe Kofod havde haft sex med en 15-årig pige ved et DSU-stævne i Esbjerg.

- Det blev jeg rasende over, og jeg tænkte, at det var virkelig klamt, og at han var en idiot.

- Vi holdt møder i partitoppen, og det endte med, at jeg fratog ham alle hans ordførerskaber, skriver hun i bogen.

Fem måneder senere blev han udnævnt som udenrigsordfører, og i 2013 opfordrede Helle Thorning-Schmidt ham til at blive spidskandidat til Europa-Parlamentet.

Sidste år sagde De Radikale og Alternativet, at de aldrig ville have udpeget Jeppe Kofod som minister i den nuværende regering.

Ritzau har spurgt Udenrigsministeriet om Jeppe Kofods kommentar til Thornings udmeldinger i bogen, men ministeriet er ikke vendt tilbage.

Helle Thorning-Schmidt nævner i bogen, hvilket hun har udtalt flere gange i interviews det seneste år, at hun burde have taget et opgør med kulturen i Socialdemokratiet, efter at Jeppe Kofod-sagen kom frem.

- Vi burde have fået undersøgt kulturen i partiet og ikke mindst i dets ungdomsorganisation til bunds i stedet for at behandle det som et enkeltstående tilfælde. Men vi vidste ikke bedre, skriver hun i bogen.

Helle Thorning-Schmidt var formand for Socialdemokratiet, da hun blev orienteret om, at den dengang 34-årige Jeppe Kofod i forbindelse med et DSU-stævne havde haft sex med en 15-årig pige. - Det blev jeg rasende over, og jeg tænkte, at det var virkelig klamt, og at han var en idiot, siger Thorning i bogen. Men hun synes også, at den nuværende udenrigsminister nu har sagt undskyld og har udstået sin straf - og at man derfor godt kan forsvare, at han i dag er udenrigsminister. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
  • PAKISTAN-DENMARK-POLITICS
    Jeppe Kofod (S) fik i 2008 frataget alle sine ordførerskaber hos Socialdemokratiet, efter at han havde haft sex med en 15-årig pige ved et DSU-stævne i Esbjerg. (Arkivfoto). Foto: Farooq Naeem/Ritzau Scanpix
  • Helle Thorning-Schmidt
    Helle Thorning-Schmidt var formand for Socialdemokratiet, da hun blev orienteret om, at den dengang 34-årige Jeppe Kofod i forbindelse med et DSU-stævne havde haft sex med en 15-årig pige. - Det blev jeg rasende over, og jeg tænkte, at det var virkelig klamt, og at han var en idiot, siger Thorning i bogen. Men hun synes også, at den nuværende udenrigsminister nu har sagt undskyld og har udstået sin straf - og at man derfor godt kan forsvare, at han i dag er udenrigsminister. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Forurening forsinker eftertragtet boligbyggeri

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

112

Meldte sig selv efter knivstikkeri: Nu er der nyt fra politiet

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år