Annonce
Politik

Thorning vil skabe job under atomtopmøde

Når statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) mandag morgen lander i Sydkoreas hovedstad, Seoul, så er det ikke kun for at deltage i det internationale topmøde om atomsikkerhed med blandt andre USA's præsident, Barack Obama.

Hele 53 lande deltager i topmødet, og det er Helle Thorning-Schmidts første mulighed for at mødes med en række af lederne af de lande, som har potentiale til at blive nogle af de største økonomier i verden i dette århundrede.

- Hovedidéen med at tage til Seoul er for at deltage i topmødet, men det giver samtidig rig lejlighed til at møde statsledere fra ikke-europæiske lande, siger Helle Thorning-Schmidt.

Siden Thorning blev statsminister, har hun fokuseret på at møde europæiske stats- og regeringschefer i forbindelse med det danske EU-formandskab. Men regeringen har også et mål om at få kontakt med de nye vækstlande:

- Der er ingen tvivl om, at det globale økonomiske fokus er flyttet. Vi har en handels- og investeringsminister, som knokler for at få øget handel med de nye vækstlande og få investeringer til Danmark.

- Jeg håber, at jeg via mine samtaler kan være en del af det arbejde, siger Helle Thorning-Schmidt til Ritzau.

Hun ventes at holde en håndfuld møder af en halv times varighed med statsledere fra ikke-europæiske lande under topmødet.

Handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr (SF) har tidligere fastslået, at Danmark har mistet markedsandele, fordi vi ikke var hurtige nok til at få danske virksomheder ud på de store vækstmarkeder i Brik-landene - Brasilien, Rusland, Indien og Kina.

Den fejltagelse vil regeringen undgå med de såkaldte Next Eleven-lande, der ventes at blive de næste store vækstmarkeder. Og det er netop de lande, som Helle Thorning-Schmidt vil koncentrere sig om under topmødet.

- Jeg er ikke i tvivl om, at gode forbindelser til de nye vækstlande er en del af den vækst, vi også skal have i Danmark. Vi vil rigtig gerne tiltrække investeringer fra lande som Sydkorea, der har meget vækst, siger statsministeren.

Next Eleven-landene tæller ud over Sydkorea også Bangladesh, Indonesien, Iran, Mexico, Nigeria, Pakistan, Filippinerne, Tyrkiet, Vietnam og Egypten.

/ritzau/

Annonce
Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Forurening forsinker eftertragtet boligbyggeri

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Meldte sig selv efter knivstikkeri: Nu er der nyt fra politiet

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år