Annonce
Politik

Thulesen kræver hjemrejse: Der er flyrute fra Billund til Syrien

Dansk Folkepartis partiformand Kristian Thulesen Dahl kræver en hårdere hjemsendelsesaftale. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Thulesen Dahl skærper retorikken om den hjemsendelsespolitik, DF har gjort til et hovedkrav i efteråret.

- Jeg har set et arabisk medie beskrive, at der sidste måned rejste mere end 300.000 syrere hjem til Syrien via Tyrkiet for at fejre ramadanen.

- Jeg har også set, at et rejseselskab slår sig op på at sælge rejser fra Billund til Syrien. Mon så ikke, at der er en hel del syrere, der godt kan rejse hjem i stedet for at være her? Det tror jeg.

Sådan lyder det fra Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, på partiets årsmøde i Herning.

DF-formanden henviser dermed til, at der er et rejseselskab, der sælger rejser til Syrien, hvor man fra Billund flyver til Libanon og derfra videre til Syrien.

I talen udtrykker Thulesen tro på, at det nok skal lykkes partierne i blå blok at indgå en "god" aftale om finansloven. Til gengæld øger han presset for at få gennemført et af DF's hovedkrav i efteråret - en ny hjemsendelsespolitik:

- Hvis flygtninge og migranter kan rejse hjem for at holde ferie, så kan de også blive der permanent. Punktum, siger Kristian Thulesen Dahl.

Han sigter især mod de mere end 4200 syrere, som har fået midlertidigt asyl efter den særlige paragraf 7, stykke 3. Den giver midlertidigt ophold til personer, som ikke er personligt forfulgt, men flygtet fra en borgerkrig.

- Det er den vej, Dansk Folkeparti vil. Og jeg tror på, at det nok skal lykkes. Vi har rykket dansk politik markant. Prøv engang at tænk tilbage på tiden, før Dansk Folkeparti fik indflydelse. Der var Danmark på samme spor som Sverige.

- Derfor tror jeg også fuldt og fast på, at vi kan rykke tingene endnu længere i vores retning fremover, siger Thulesen Dahl.

Han har gjort det klart, at Dansk Folkeparti ønsker at forhandle om hjemsendelser - det såkaldte paradigmeskift i udlændingepolitikken - sideløbende med finansloven.

Dermed lægger han pres på regeringen, som skal have flertal for finansloven for at kunne fortsætte.

- Hjemsendelser er der brug for, hvis vi skal stoppe udviklingen hen imod, at Danmark bliver mere og mere præget af islam. For det er faktisk det, der er sket i mange år. En større og større del af Danmarks befolkning består af mennesker med oprindelse i muslimske lande. Det er skidt.

- Og hvis det ulykkelige skulle ske, at kaospiloten Uffe Elbæk og Morten Østergaard for alvor får indflydelse på dansk politik igen, vil tilstrømningen igen vokse. Det vil være katastrofalt, siger Thulesen Dahl.

Han mener, at man blot skal kaste et blik over Øresund for at se på udviklingen.

- Se de tragiske forhold i Sverige, hvor gruppevoldtægter, bandekrig, bilafbrændinger, shariadomstole og utryghed er dagens uorden. Det er konsekvenserne af mange års dybt uansvarlig indvandringspolitik.

- Kære venner, det er dét, der er på spil. Elbæk, Østergaard og Skipper, og hvad de nu ellers hedder, må for alt i verden ikke få lov til at sætte kursen for Danmark og åbne grænserne op på vid gab igen.

- Det må ikke ske. Det vil vi gøre alt, hvad vi kan, for at forhindre, siger Thulesen.

I sin årsmødetale opfordrer han Mette Frederiksen til at ringe til DF, hvis oppositionen vinder valget, så S og DF kan fastholde en stram udlændingepolitik.

  • Dansk Folkeparti Årsmøde starter i Herning Kongrescenter
    Dansk Folkepartis partiformand Kristian Thulesen Dahl kræver en hårdere hjemsendelsesaftale. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Forsvarsminister: Danskerne skal kunne klare sig selv i tre dage i krisesituation

Annonce
Annonce
Lolland

Heidi slår dørene op til ny butik

Guldborgsund

Blev fundet ved børnehave: Vild bæver er nu tilbage på Sydhavsøerne

112

Bøderegn: Næsten hver anden kørte for stærkt

Femern

Kæmpe tunnelelement indviet af kongen: Se dronevideo

112

21-årig rasende efter afsløring: "Jeg slår jer ihjel"

Royalt besøg

Se video: Her kommer kongen til Lolland

Sport

Mark O. Madsen lancerer kæmpe event: Vil  være størst i Europa

Royalt besøg

Bente er klar som den første: - Jeg synes, det er stort

Vejret

Nu igen: Risiko for skybrud på Lolland og Falster

Vejret

Det seneste år er det vådeste i dansk vejrhistorie

Liveblog

Iført hjelm og vest indviede kongen tunnelelement

Indland

Sommervarmen er på vej: Så varmt bliver det

Femern

Kongen gav en helt særlig gave til Femern-forbindelsen

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer

Guldborgsund

En af de helt tunge attraktioner kommer til Gedser

Annonce
Annonce
112

Drama på vejen: Smed løbehjulet direkte ud foran bil

112

Alvorligt færdselsuheld spærrede landevej

112

31-årig mand stikker læge på psykiatrisk afdeling med en kniv

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld

Erhverv

Fra ærter til frø: Nu er den store fabrik solgt

Lolland

Kæmper for at få uddannelser til Nakskov

112

Uheld på Sydmotorvejen: Person kørt på sygehuset