Thulesen: Kunne ikke enes om grænsekontrol og nulvækst

Dansk Folkeparti har fortsat rollen som regeringsparti til gode. Og det skyldes især to forhold i det regeringsgrundlag, som Lars Løkke Rasmussen søndag har præsenteret.

Venstre ville således ikke binde sig til et løfte om grænsekontrol, ligesom partiet ikke ville imødekomme Dansk Folkepartis krav om realvækst i det offentlige forbrug.

Det fortæller folkepartiets formand Kristian Thulesen Dahl til Ritzau.

- Vi forsøgte at få den aftale, vi lavede i 2011 om grænsekontrol med igen, og det ville de ikke være med til, påpeger han og tilføjer:

Den anden forhindring er den måde, hvorpå Løkke vil finde penge til velfærd og tryghed. I regeringsgrundlaget binder Løkke flere midler til ældre, sundhed og politi op på, at han kan finde penge andre steder inden for den offentlige økonomi.

- Hvis det skulle have været skrevet, som vi gerne ville, så skulle det ikke være bundet op på en forudsætning om, at man kunne finde pengene et andet sted i de offentlige udgifter.

Endelig er Kristian Thulesen Dahl ikke begejstret for, at Venstre i regeringsgrundlaget lægger op til at sænke topskatten.

- Lars Løkke Rasmussen er klar over, at vi ikke synes, topskatten skal sættes ned, og det har han valgt at skrive ind alligevel. Og det er også et godt eksempel på, at vi ikke kunne være i en regering på baggrund af det her grundlag, siger partiformanden.

Han medgiver dog, at Venstre har flyttet sig i spørgsmålet om de offentlige udgifter undervejs i forhandlingerne.

- Venstre har tidligere talt for, at i den del af den offentlige udgifter, man betegner som det offentlige forbrug, skulle der være nulvækst.

- Det har de forladt, men de lægger den forudsætning ind for at gøre det, at man kan finde pengene i den anden halvdel af den offentlige økonomi, så de samlede offentlige udgifter holdes i ro.

- Det giver en lidt større bevægelsesfrihed, og med de ændrede formuleringer er der en større sandsynlighed for, at vi kan nå i mål, vurderer Thulesen Dahl.

Han fastholder, at partiet gik til forhandlingerne med et reelt ønske om at gå med i regering, hvis man kunne enes med Venstre.

- Specialet i starten af ugen forhandlede vi med henblik på oprigtigt at se på, om vi kunne indgå i en regering. Men i løbet af dagene stod det mere og mere klart for mig, at jeg ikke syntes, Venstre forhandlede med den samme ambition, forklarer han og fastslår:

- Vi skulle sælge for mange af vores mærkesager, hvis vi skulle med i regering, og så ville man få det samme billede, som SF præsterede i 2011. Den situation, vil vi ikke ende i, siger Kristian Thulesen Dahl.