Annonce
Politik

Thulesen: LA's opførsel er vild, dramatisk og uhørt

Et reelt paradigmeskift i udlændingepolitikken samt flere penge til velfærd mangler ifølge Dansk Folkeparti.

Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, siger på vej ind til statusmøde i Statsministeriet, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ikke har styr på sin regering.

- Regeringen kan godt nå at vælte sig selv inden jul, siger Thulesen Dahl.

Udtalelsen falder med henvisning til regeringspartiet Liberal Alliance, der i næsten en uge har truet med ikke at stemme for den finanslov, de selv har aftalt med støttepartiet.

- Det er vildt. Det er dramatisk. Det er uhørt. Vi har ikke før oplevet et regeringsparti, der indgår en aftale med sit støtteparti, som man så ikke vil garantere at stemme for, siger Kristian Thulesen Dahl.

Dansk Folkeparti har sendt hele fem mand til forhandlingerne torsdag. Nu skal regeringen komme med indrømmelser til støttepartiet, siger Thulesen Dahl.

- Jeg går ud fra, at når statsministeren indkalder til statusmøde nu, så er det fordi, man har gjort sit hjemmearbejde og er parat til at komme os i møde, siger Thulesen Dahl.

Han understreger samtidig, at forhandlingerne stadig er langt fra at nå i mål. Dermed undsiger han Liberal Alliances leder, Anders Samuelsen.

Samuelsen talte torsdag om, at "det går godt", og at der ville komme aftaler inden jul.

- Det er meget svært at forestille sig, at vi er færdige inden tredjebehandlingen af finansloven, siger Kristian Thulesen Dahl.

Ifølge DF-formanden har støttepartiet ikke fået nye udkast til aftaler. Dermed er der fortsat "et stykke vej" til en aftale.

- Vi kigger alene på indholdet, for at se om regeringen rykker sig. Det har vi ikke set endnu, siger Thulesen og tilføjer:

- Hvis vi skal indgå aftaler, så skal vi have skattelettelser ned i størrelse, så der er flere penge til den offentlige velfærd i de kommende år.

- Når det handler om udlændingepolitikken, så skal vi have et reelt paradigmeskift. Det skal ikke bare være hensigtserklæringer på et stykke på papir, som ikke flytter noget i virkeligheden, siger Thulesen Dahl.

Han afviser samtidig, at DF kan stemme for en skatteaftale, der garanterer penge til offentlig velfærd, uden at der også er enighed om en udlændingeaftale.

- Vi forhandler de ting samlet. Vi er helt med på, at det skal tage den tid, det tager. Den eneste grund til, at vi bliver sat i et tidspres, er, at Liberal Alliance har sagt, at ellers vil de ikke stemme for finansloven. Det er jo tosset, siger Thulesen Dahl.

Han lover, at Dansk Folkeparti ikke bliver dem, der vælter regeringen på finansloven:

- Der bliver ikke noget drama fra Dansk Folkepartis side, når det gælder finansloven. Vi stemmer selvfølgelig for den aftale, vi har indgået, siger Thulesen Dahl.

Udmeldingerne fra DF-formanden er ikke godt nyt for regeringen. Især udlændingeaftalen ser svær ud at lande før jul, fordi den involverer en masse jura.

Også Dansk Folkepartis ønske om 26 milliarder kroner til velfærd i 2025 kan blive svært for regeringen at indfri.

Anders Samuelsen har sagt, at der kommer "historiske skattelettelser" inden jul.

ritzau/

Annonce
Politik

Regeringen vil booste iværksætteri med lempet skat og mere kapital

Indland

Regeringen vil kræve beredskabsplaner i over 200 virksomheder

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Verdensstjerne kommer til Lolland

Lokal nyt

Undrer sig: Beslutning truffet på dårligt belyst grundlag

Sport

Øv! Lokal kajakroer misser EM-guld

Vejret

Åh nej: Masser af regn på vej - frygter skybrud på Sydhavsøerne

Lolland-Falster

Økonomisk håndsrækning: Millioner på vej til Lolland og Guldborgsund

Sport

Vil spolere oprykningsfesten i Esbjerg

Lolland

Har vakt opsigt mange steder: Nu advarer de mod at lukke det

Lolland

Stor cykelfest i byen: Lukker flere veje lørdag

Sport

Tyskland med storsejr i EM-åbning

Indland

Tiltalt for Meng-drab skrev brutale noveller om bortførsler

Nykøbing

Påvirket mand kørte cyklist ned: Politiet søger vidner

112

Brand i ovn hev brandmændene ud af sengen

EM-feber

Fodboldfeberen raser: Her kan du se Danmarks EM-kampe gratis

Lokal nyt

Langt fremme på landsplan: Så ofte flyver lægehelikopteren til Sydhavsøerne

Guldborgsund

"Han var nødt til at tage hjem fra arbejde, fordi han blev så rørt"

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Nu begynder det: Stort vejarbejde påvirker trafik og busrute i månedsvis

Politik

Bøllebank til de andre borgmestre! Sikrede sig Folkemøde-hattrick

Vejret

Våd weekend på vej - lørdag kan give store mængder regn

Sport

Sådan starter de lokale talenter ved cykelløb i Nakskov og Nysted

Guldborgsund

Bedste start i 20 år: Peger på flere årsager til succes

Sport

Cykelfest i weekenden - Stor DM-generalprøve i Nakskov og Nysted

Sport

Emma fra Lolland ror sig direkte i finalen ved EM