Annonce
Politik

Thulesen: Vi bør skille forhandlingerne ad og lande finansloven

For anden dag i træk er DF-formand Kristian Thulesen Dahl til møde i Statsministeriet. Foto: /ritzau/Jens Dresling

Thulesen står fast på, at finanslov bør landes før aftaler om skat og udlændinge. LA og DF på kollisionskurs.

Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, vælger at lytte mest til statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i spørgsmålet om, hvordan regeringen og støttepartiet skal lande årets sidste store politiske aftaler.

- Jeg kan på tredjedagen kun opfordre regeringen til at lande finansloven nu. Det kan vi gøre i løbet af få timer, siger Kristian Thulesen Dahl.

Dermed er han på direkte kollisionskurs med Liberal Alliance, hvor økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille kalder det "afgørende", at de tre aftaler om finanslov, skat og udlændinge lander samtidig.

Den melding får dog ikke DF-formanden til at ryste på hånden:

- Det er højest paradoksalt, at vi ikke har en finanslov på plads så tæt på jul.

- Det er det mest mærkværdige, at regeringen vil ikke vil have gennemført sin finanslov, medmindre den får andre dele af sin politik igennem.

- Den sammenkobling har vi ikke ansvaret for, siger Kristian Thulesen Dahl.

Han nedtoner dog det, som Simon Emil Ammitzbøll-Bille kalder en "hårdknude" i forhandlingerne.

- Nu er vi budt ind til møde i Statsministeriet. Og det er vel ikke udtryk for en fastlåst situation, siger Thulesen Dahl.

Han understreger samtidig, at han trods forlydender om et elendigt forhandlingsklima mellem DF og LA gerne er i rum sammen med Simon Emil Ammitzbøll-Bille.

- Vi har også haft mange grin sammen undervejs i forhandlingerne, siger Kristian Thulesen Dahl.

Nu er det op til statsminister Lars Løkke Rasmussen at forsøge at forlig parterne. Løkke har lagt op til, at han vil lave en foreløbig konklusion på forhandlingerne fredag.

En vej kan være at lande alle tre aftaler om skat, udlændinge og finanslov eller kun finansloven, som DF taler om.

Ifølge flere kilder med indsigt i forhandlingerne er regeringen og DF meget tæt på at være enige om ikke bare finansloven, men også en skatteaftale. Så langt vil Thulesen Dahl dog ikke gå:

- Der ligger forskellige skitser til en skatteaftale. Der er nogle af de skitser, vi synes bedre om end andre. Det er en afvejning hos os, om vi kan sige ja til nogle af dem.

- Det afhænger også af, hvad der sker på mødet med Lars Løkke Rasmussen om udlændingepolitikken, siger Kristian Thulesen Dahl.

Ifølge Politiken indeholder en af skitserne en beskæring af DR på 12,5 procent samt en afskaffelse af licensen. I stedet skal licensen opkræves via skatten.

Det har ført til kritik af, at regeringen og Dansk Folkeparti dermed tager forskud på forhandlingerne om medieforliget. Det skulle egentlig først forhandles næste år.

Thulesen Dahl mener dog, at det er naturligt at koble forhandlingerne sammen:

- Vi kunne godt tænke os at få hele licensordningen afskaffet, så licensen finansieres over skatten. Derfor er det nærliggende, at det nu er en del af forhandlingerne om skat, siger Thulesen Dahl.

  • Finanslov18 Forhandlinger om udlændingepakken
    For anden dag i træk er DF-formand Kristian Thulesen Dahl til møde i Statsministeriet. Foto: /ritzau/Jens Dresling
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Refa-formand forarget: - Hvordan pokker kan de drive en virksomhed på den måde?

Lolland

Vil afværge lokal katastrofe: - Der er et kæmpe arbejde foran os

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Politik

Lollik bliver spidskandidat

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt