Annonce
Politik

To kontorchefer fik dårlig fornemmelse efter minkpressemøde

Manglende mediedækning af manglende hjemmel til aflivning af mink undrede to embedsmænd.

I dagene efter regeringens pressemøde i november sidste år, hvor det blev oplyst, at alle mink skulle aflives, sad der to embedsmænd i Justitsministeriet og undrede sig.

Hvorfor var der ingen, der talte om, at det for nogle minkavlere var frivilligt at aflive deres mink, fordi der ikke var hjemmel til at kræve deres mink aflivet?

Allerede dagen efter pressemødet 4. november stod det klart i blandt andet Justitsministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet, at der ikke var lovgrundlag til at kræve alle mink aflivet.

Derfor var arbejdet med et hastelovforslag også begyndt. Det vidste de to kontorchefer i Justitsministeriet Mads Møller Langtved og Morten Holland Heide godt.

Men indtil det var vedtaget, var det frivilligt for minkavlere uden for smittezonerne, om de ville aflive deres mink.

Tre dage efter pressemødet var det ikke blevet omtalt i pressen. Det fik de to embedsmænd til at forfatte en mail til Miljø- og Fødevareministeriet, der spurgte, om man nu havde husket at fortælle det videre til minkavlerne.

Det forklarede Morten Holland Heide og Mads Møller Langtved fredag for Minkkommissionen.

- Inde i det her forløb begynder der er at komme en snigende fornemmelse af, at noget er galt, sagde Morten Holland Heide til kommissionen.

- Det er ikke, fordi vi har nogen konkret viden om, hvad der er blevet sagt til minkavlerne. Vi sidder bare med den der irriterende fornemmelse af, at der er et eller andet galt. Det kommer ligesom snigende.

Ifølge Mads Møller Langtved virkede det "mærkeligt", at det ikke var blevet nævnt i pressen, at det for nogle minkavlere altså var frivilligt, om de ville aflive deres mink.

- Der er ikke nogen steder, man kan læse om det. Det er jo en væsentlig oplysning, sagde han.

De to sendte en mail 7. november til to embedsmænd i Miljø- og Fødevareministeriet. I den mail stod blandt andet:

- Det er vigtigt, at minkavlerne forud for deres eventuelle beslutning om frivilligt at aflive alle mink får klar besked om, at en pligt til at aflive pt. kun gælder for smittede minkfarme og minkfarme i risikozonerne.

- Minkavlerne bør naturligvis få at vide, at der ikke uden for disse situationer stilles krav om aflivning, idet dette forudsætter, af Folketinget vedtager lovforslaget herom, hvorefter pligten vil gælde fra tidspunktet for lovens ikrafttræden.

Dagen inden havde Fødevarestyrelsen udsendt et brev til minkavlerne, hvori der under en underskriften "Minkfarme uden for zonerne" stod:

- Aflivningen af alle mink (også avlsdyr) skal være overstået den 16. november 2020. Du skal derfor begynde på aflivning og pelsning af besætningen hurtigst muligt.

8. november kunne de første medier skrive, at der ikke var hjemmel til at kræve alle mink aflivet.

Ugen efter måtte Fødevarestyrelsen korrigere det brev, der var sendt ud til minkavlerne, så det afspejlede, at der ikke var lovgrundlag til at kræve alle mink aflivet.

Annonce
Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Forurening forsinker eftertragtet boligbyggeri

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

112

Meldte sig selv efter knivstikkeri: Nu er der nyt fra politiet

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år