Annonce
Politik

Trepartsforhandlingerne er langt fra helt i hus

Regeringen og arbejdsmarkedets parter forhandler videre om blandt andet uddannelse, praktik og pension.

Knap var underskrifterne på trepartsaftalen om integration tørre torsdag aften, før statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) annoncerede, at næste kapitel i forhandlingerne fortsætter fredag eftermiddag.

Integrationsdelen er nemlig blot første del af de omfattende forhandlinger mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter.

- I dag har den danske model vist sig fra sin bedste side, udtaler Løkke i en pressemeddelelse.

- Derfor er det også regeringens ambition at fortsætte trepartsdrøftelserne om andre vigtige emner. Det vil jeg allerede tage hul på i morgen ved et møde med parterne i Statsministeriet.

Når statsministeren fredag klokken 17 får arbejdsgiverne og lønmodtagerne på besøg i Statsministeriet, er det blandt andet med fokus på at sikre tilstrækkelig kvalificeret arbejdskraft og praktikpladser til alle dele af landet.

Fagbevægelsen har løbende i forhandlingerne om integrationen understreget behovet for, at aftalen blev efterfulgt af emner som pension, uddannelse og praktik.

- Vi går i gang med arbejdet med at sikre, at vi hjælper dem, der står i forvejen og mangler et arbejde - og sikre flere praktikpladser til de unge og får opkvalificeret arbejdskraften, siger LO-formand Lizette Risgaard, der er lønmodtagernes forhandler.

Derudover venter der også regeringen et arbejde i at finde folketingsflertal til de initiativer i trepartsaftalen om integration, som kræver ny lovgivning. Regeringen satser på, at det kan falde på plads før sommerferien.

Løkke skal dog ikke forvente opbakning fra sit største støtteparti, Dansk Folkeparti, der kritiserer, at aftalen vil sætte arbejdsløse danskere bag flygtninge i jobkøen.

Derimod ser De Radikale ud til at være klar til at hjælpe initiativerne igennem Folketinget. Beskæftigelsesordfører Sofie Carsten Nielsen skriver således på Twitter:

- Godt arbejde. Videre af den vej.

Annonce
Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Annonce
Annonce
112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde