Annonce
Politik

Troels Lund havde huller i hukommelsen

11 måneders selvdikteret tavshedspligt sluttede tirsdag, da Venstres tidligere skatteminister Troels Lund Poulsen (V) tog plads i vidneskranken hos Skattesagskommissionen.

Som absolut hovedperson i kommissionens undersøgelse af muligt magtmisbrug i behandlingen af statsminister Helle Thorning-Schmidts skatteindbetalinger, var Troels Lund Poulsens vidneudsagn ventet med spænding.

Men der var flere steder, hvor Lund Poulsens hukommelse spillede ham et puds.

Særligt når det gælder de nærmere begivenheder i timerne efter Skat Københavns offentliggørelse af deres "frifindelse" af Thorning-Schmidt og Steven Kinnocks skattebetalinger, kneb det.

16. september 2010 fik Troels Lund Poulsen en agterskrivelse, der sagde god for Kinnocks schweiziske skattebillet.

Det har været fremme, at Troels Lund Poulsen efterfølgende forsøgte at så tvivl om den afgørelse - en påstand, som Lund Poulsen pure afviste under afhøringen.

Til gengæld vedgik han, at han stillede det, han over for kommissionens udspørger, Lars Kjeldsen, kaldte for "et par supplerende spørgsmål", som han dog i dag ikke husker den nærmere ordlyd af:

- Jeg har ikke skrevet det ned. Jeg husker det som spørgsmål om retspraksis og til- og fraflytning, forklarede han.

Hvad det end var for nogle spørgsmål, så står det nu klart, at de satte himmel og jord i bevægelse i embedsværket.

I flere dage efter afgørelsen knoklede embedsfolk med at besvare ministerens spørgsmål, blandt andet om Thorning-Kinnock-familiens skiftende bopæle i ind- og udland kan have betydning for afgørelsen.

Det står også klart, at enkelte af embedsfolkene følte, at ministeren forsøgte at bestride frifindelsen - en følelse, som Troels Lund Poulsen ikke mener har bund i virkeligheden:

- Jeg har interesseret mig for præmisserne for afgørelsen, og det er min gode ret som minister, sagde han.

Også et andet sted i forløbet har mørket sænket sig over minderne fra dengang i 2010, hvor hele det politiske parnas holdt vejret, mens skattefolkene i København behandlede sagen.

Den 30. august siger Thornings revisor, Frode Holm, ganske opsigtvækkende til pressen, at den daværende oppositionsleder vil blive frifundet i sagen, der ellers stadig er under behandling.

Hvad foretog du dig så, ville kommissionens udspørger, Lars Kjeldsen vide:

- Jeg mener, at jeg spørger, om det er rigtigt, husker Troels Lund Poulsen i dag. Han husker dog ikke præcist, hvem han spurgte og heller ikke, hvad svaret var, i fald der var et sådant.

Da den potentielt største skandalesag i nyere dansk politisk historie rammer BT's forside den 23. juni 2010 afstedkom det heller ikke nogen forhøjet hvilepuls hos Troels Lund Poulsen.

- Jeg gjorde ikke noget. Jeg aner ikke, hvad der er op og ned, forklarede han kommissionen.

- Jeg drøfter ikke sagen med embedsmænd. Jeg har heller ikke drøftelser med folk fra Venstre om den konkrete sag, lød det fra Troels Lund Poulsen.

Venstres finansordfører, Peter Christensen, vidnede tirsdag for kommissionen. Også han afviste, at Venstre spekulerede i sagen.

/ritzau/

Annonce
Politik

Pia Kjærsgaard: Det må ikke ske igen

Politik

Har du styr på din stemme? Tag vores kandidattest her

Annonce
Annonce
Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

112

Næstvedere opfordres til at blive inden døre under brand

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Lolland

Basse, kaffe og politisk debat: Nu er det i gang

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Brobyggeri når milepæl - og det kan bilisterne glæde sig over

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Lolland

Jørgen har været med hver gang siden 1974: - Det er svært at stoppe

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele

Lolland

Snart ryger de ud: - Jeg synes, det er lidt diskriminerende

Guldborgsund

Efter tronskifte: Nu melder kongehuset ud om lokal protektion

Guldborgsund

Stor redningsøvelse ud for Gedser