Annonce
Politik

Tusindvis af 17-årige har fået kørekort med forsøgsordning

Hos Rådet for Sikker Trafik er man spændt på at se, hvordan det går med forsøgsordningen i de kommende år, når de 17-årige med kørekort fylder 18 år og dermed må køre uden ledsager i bilen. Foto: /ritzau/Jens Dresling

I et år har 17-årige kunnet få kørekort som en del af et forsøg. V er klar til at gøre ordningen permanent.

Flere end 22.000 17-årige fået kørekort, siden en forsøgsordning fra årsskiftet sidste år gjorde det muligt, at 17-årige kan tage kørekort og efterfølgende sidde bag rattet med en ledsager.

Det viser tal fra Rigspolitiet, skriver DR.

Efter et år med forsøgsordningen, som i alt skal vare i tre år, er Venstre klar til at gøre den permanent, lyder det fra partiets transportordfører, Kristian Pihl Lorentzen.

- Jeg tør godt spå, at det her bliver en stor succes, og at vi skal sørge for at gøre den her ordning permanent, og det er vi klar til fra Venstres side, siger han til DR.

Han understreger dog, at han vil respektere, at ordningen fortsætter de næste to år og derefter evalueres.

Også transportminister Ole Birk Olesen (LA) er positiv efter det første år med de 17-årige bilister.

- Det ser ud til, at det har været en succes, siger han.

- Rigtig mange unge mennesker har benyttet sig af ordningen, og dermed har vi opnået det, vi gerne ville - nemlig at unge mennesker det første år kører med en ledsager i stedet for, at de slippes løs og kører på egen hånd fra start.

Hos Rådet for Sikker Trafik er man spændt på at se, hvordan det går med forsøgsordningen i de kommende år, når de 17-årige med kørekort fylder 18 år og dermed må køre uden ledsager i bilen.

- Mangel på rutine og erfaring er en af de væsentligste årsager til, at de unge har så høj en risiko for trafikulykker. Så de skal have nogle flere kilometer under huden, og det skal ske sammen med nogle erfarne bilister, siger dokumentationschef Jesper Sølund til Ritzau.

Han håber, resultaterne bliver ligeså gode, som de har været i eksempelvis Tyskland, Holland og Norge, hvor de unge bilister, når de fylder 18 år, kører pænere og er involveret i færre trafikulykker.

22.000 unge på 17 år har taget kørekørt, efter at en forsøgsordning ved årsskiftet sidste år gjorde det muligt.
Læs om reglerne for kørekort til 17-årige her:
* Fra 1. januar 2017 har 17-årige kunnet tage kørekort og derefter køre bil med en erfaren bilist på passagersædet.
* Man kan starte på køreskolen, når man er 16 år og ni måneder.
* Først når man er fyldt 18 år, må man køre bil alene.
* Ledsageren skal være mindst 30 år. Han/hun skal have haft et dansk udstedt kørekort til personbil i de seneste ti år, og i den periode må kørekortet ikke have været frakendt.
* Ledsageren skal til enhver tid være i stand til lovligt at køre bilen. Han eller hun må eksempelvis ikke være påvirket eller sove.
* Ledsagere skal ikke godkendes eller registreres af myndighederne.
* I første omgang er der tale om en treårig forsøgsordning.
Kilde: Rådet for Sikker Trafik.

  • RB PLUS: Eksperter sår tvivl om 17-årige bilister
    Hos Rådet for Sikker Trafik er man spændt på at se, hvordan det går med forsøgsordningen i de kommende år, når de 17-årige med kørekort fylder 18 år og dermed må køre uden ledsager i bilen. Foto: /ritzau/Jens Dresling
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Annonce
Annonce
Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud