Hvis ikke antibiotikaforbruget nedbringes, frygter sundhedsministeren, at banale sygdomme ikke kan kureres.
For sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) er skrækscenariet, at der en dag kommer så mange multiresistente bakterier, at man simpelthen ikke kan slå dem ihjel.
Det kan i værste fald betyde, at folk kommer til at dø af helt banale sygdomme, som ellers let kan bekæmpes med antibiotika.
- Hvis de rammer svage, ældre borgere eller børn kan det få dødelige konsekvenser for den enkelte, siger hun.
- Derfor er det ekstremt vigtigt, at vi får sat fokus på, hvordan vi bekæmpe antibiotikaresistens i Danmark, så antibiotika ikke mister sin værdi.
Regeringen har fremlagt en handleplan med tre mål for, hvordan forbruget af antibiotika kan nedbringes.
Målene er rettet mod både de praktiserende læger, speciallæger, tandlæger, vagtlæger og hospitalerne.
Inden udgangen af 2020 skal næsten hver fjerde antibiotikarecept hos de praktiserende læger således være skåret bort.
Der må maksimalt udskrives 350 antibiotikarecepter per 1000 borgere, og samtidig skal sygehuslægernes brug af såkaldt kritisk vigtige antibiotika reduceres med ti procent.
- Det handler ikke om, at man ikke må få den behandling, man har brug for - snarere tværtimod. Det handler om, at vi til enhver tid skal kunne give en behandling, der er virksom, siger ministeren.
Det er første gang, at Danmark sætter mål for antibiotikaforbruget i sundhedssektoren.
- Det handler både om en kulturændring i sundhedssektoren, hvor man i højere grad skal forsøge at behandle nogle af de små infektioner uden brug af antibiotika, siger Ellen Trane Nørby.
- Derudover kommer vi til at følge forbruget tæt, så vi ikke får brugt for meget antibiotika i Danmark, siger hun.
-
Regeringen har med sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) i spidsen fremlagt en handleplan med tre mål for, hvordan forbruget af antibiotika kan nedbringes. Foto: /ritzau/Frandsen Finn/arkiv
