Annonce
Politik

Udenrigsministeriet ændrer Hvideruslands navn til Belarus

Der har været massive protester mod præsident Lukasjenko i Hviderusland, og det er blandt andet som et symbol på støtten til de fredelige protester, at Udenrigsministeriet fremover vil bruge navnet Belarus i det officielle arbejde. (Arkivfoto) Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Som støtte til de folk, der kæmper mod præsident Lukasjenko, ændrer Udenrigsministeriet Hvideruslands navn.

Udenrigsministeriet har besluttet at ændre Hvideruslands navn til Belarus i det officielle arbejde med landet, meddeler ministeriet.

Det sker som et symbol på opbakningen til de mennesker i landet, der kæmper mod styret under Hvideruslands præsident, Aleksandr Lukasjenko.

- Det er på tide, at vi benytter den betegnelse, som efterspørges fra det belarusiske civilsamfund og befolkning, siger udenrigsminister Jeppe Kofod på Twitter.

Der har været protester mod Aleksandr Lukasjenko, siden han sidste år erklærede sig som vinder af præsidentvalget.

Både EU og andre organisationer mener imidlertid, at valgsejren var et resultat af valgsvindel.

Menneskerettighedsorganisationer har meldt om vold og tortur mod demonstranter, som er blevet fængslet.

Politiet har sat hårdt ind over for demonstranter, der har været på gaden i hundredtusindvis, og de hårdhændede metoder har fået kritik fra blandt andet FN.

- Jeg gør ikke nogen forhåbning om, at det her ændrer på presset på diktatoren Lukasjenko. Det er en anerkendelse og opbakning til befolkningen, der er i en svær situation, siger Jeppe Kofod til DR.

Lande som Tyskland og Sverige har gjort noget tilsvarende med at ændre navnet.

Hviderusland, der har omkring 9,5 millioner indbyggere, ligger øst for Polen og med Rusland, Ukraine, Letland og Litauen som øvrige nabolande.

Da Sovjetunionen blev opløst i 1991, ændrede Hviderusland navn til Belarus.

- Hviderusland er betegnelsen for en republik i Sovjetunionen, siger Lizaveta Dubinka-Hushcha, formand for foreningen Beladania, til Berlingske.

- Da landet blev selvstændigt, var det den første beslutning i parlamentet, at landet skal kaldes Belarus, siger hun.

Hun fortæller, at navnet Hviderusland har føltes endnu mere smertefuldt i den seneste tid, hvor der har været protester mod styret.

- Det handler om mere end bare et navn - om selve det belarusiske folks identitet.

- "Rus" er ikke det samme som "Rusland", men har dybe historiske rødder tilbage til et landområde, der eksisterede længe før, der var noget, der hed Rusland, siger Lizaveta Dubinka-Hushcha til Berlingske.

  • Hviderusland
    Der har været massive protester mod præsident Lukasjenko i Hviderusland, og det er blandt andet som et symbol på støtten til de fredelige protester, at Udenrigsministeriet fremover vil bruge navnet Belarus i det officielle arbejde. (Arkivfoto) Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission