Annonce
Politik

Udligningsreform: Minister sender beklagelse til alle partier

Regeringen er blevet beskyldt for at tilbageholde data i et udspil om en udligningsreform. Men der er hverken tale om manipulation, hemmeligholdelse af data, eller at der er begået en fejl, siger social- og indenrigsminister Astrid Krag (S). Beregningsmetoden burde dog have stået tydeligere. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Opgørelsesmetode skulle være fremgået af fremlagte kort og tabeller, lyder det i en beklagelse fra minister.

Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) har sendt en beklagelse til Folketingets partier.

Det sker, efter at regeringen er blevet kritiseret for at tilbageholde data i forbindelse med et udspil til en udligningsreform for kommunerne.

Sagen handler om en tabel over de økonomiske konsekvenser for kommunerne i forbindelse med regeringens forslag til en udligningsreform.

Tabellen har ifølge mediet NB Økonomi været afgørende for alle kommuner. Samtidig har den været central for den offentlige debat om reformen.

Astrid Krag mener, at der udelukkende er tale om, at det ikke har stået tydeligt, hvordan beregningsmetoden var i modellen.

- Der er hverken tale om manipulation, eller at noget er hemmeligholdt. De beregninger, som ministeriet har lagt frem, er fuldstændig retvisende.

- Det handler om to forskellige måder at regne virkningerne for de enkelte kommuner ud på. Der er ikke tale om en fejl, men at beregningsmetoden kunne have stået tydeligere.

- Det har jeg beklaget, fordi jeg synes ikke, at man skal om på sidste side i et notat for at finde det. Det skulle have stået under tabellen, siger ministeren.

Hun mener, at de debatten om beregningsmetode bør stoppe.

- Det er på tide, at vi diskuterer substansen nu, siger Astrid Krag.

Frustrationerne over regeringens håndtering af sagen kan mærkes ude i kommunerne. Ikke mindst i Gentofte Kommune, der står til at blive den helt store taber i udligningsspillet.

Indrømmelserne fra ministeren dækker ifølge borgmester Hans Toft (K) over en ekstraregning på 50 millioner kroner - penge som skal lægges oveni de knap 300 millioner, kommunen allerede stod til at miste som konsekvens af reformen.

- Jeg har i mine 27 år som borgmester aldrig oplevet et mere manipulerende spin end dette, og nu har vi så fået vores værste anelser bekræftet - nemlig at regeringen har fortiet de samlede økonomiske konsekvenser af regeringens udligningsreform, siger Hans Toft i en pressemeddelelse.

Regeringen er blevet hårdt kritiseret for ikke at fremlægge alle relevante beregninger og analyser bag forslaget til en udligningsreform.

Onsdag præsenterede Social- og Indenrigsministeriet så en række nye notater og beregninger. Dermed skulle "alle relevante" tal nu være lagt frem.

Det var både støttepartier, opposition og eksperter dog ikke enige i.

- Ministeren siger i en pressemeddelelse, at det hele er lagt frem. Det er det jo bare ikke på nogen som helst måde, sagde Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, til Ritzau torsdag.

Venstre har flere gange afvist at forhandle med regeringen, før alle data var lagt frem.

Den nye situation ændrer ikke just på det, siger Sophie Løhde, politisk ordfører for Venstre.

- Regeringen opfører sig dybt kritisabelt. Først mørklægger de væsentlige oplysninger og beregninger, vi i 14 dage har kæmpet for at få dem til at fremlægge. Dem har vi fortsat kun fået brudstykker af.

- Og nu bliver det afsløret, at regeringen har skjult en række oplysninger, der har store økonomiske konsekvenser, siger Sophie Løhde.

Hun mener, at debatten om udligningen tydeligvis har hvilet på et forkert grundlag. Der er ikke blot tale om en lille detalje, siger Sophie Løhde.

  • Astrid Krag (S)
    Regeringen er blevet beskyldt for at tilbageholde data i et udspil om en udligningsreform. Men der er hverken tale om manipulation, hemmeligholdelse af data, eller at der er begået en fejl, siger social- og indenrigsminister Astrid Krag (S). Beregningsmetoden burde dog have stået tydeligere. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing