Annonce
Politik

Udsigt til mere kriblende liv i skovbunden begejstrer naturforening

Med en ny aftale udpeges 385 statsskove, primært gamle løvskove placeret i det østlige Danmark og på Jyllands østkyst. Nogle af de store udpegninger er Store Dyrehave nord for København og Nørreskoven på Als. Billedet er fra Dyrehaven. (Arkivfoto) Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Aftale om 30.000 hektar urørt skov glæder Danmarks Naturfredningsforening. Industri frygter træmangel.

Hvis Danmark skal ind i kampen med at bevare en række truede arter herhjemme, så skal motorsaven lægges væk i flere af landets skove, så naturen kan stå urørt.

Sådan lyder det fra Danmarks Naturfredningsforening, der derfor er glad for en ny politisk aftale om mere urørt statsskov i Danmark.

Direktør i Danmarks Naturfredningsforening Lars Midtiby kalder aftalen for et stort og vigtigt skridt, som foreningen har presset på for længe.

- Det betyder, at den kommercielle skovdrift stopper, så skoven får lov at udvikle sig med sine egne dynamikker. Man stopper dræningen af skovbunden, så der kan være områder, der bliver vådlagt igen.

- Når man lader mere træ ligge i skovbunden, ligger det og rådner. Når man går i skoven og piller et stykke bark af et dødt træ, så ved man, at der er et mylder af liv. Det er altså også nogle af de levesteder, som vores truede arter mangler, siger Lars Midtiby.

Det gælder for eksempel et dyr som den sjældne skovmår.

Regeringen, SF, De Radikale, Enhedslisten og Alternativet er blevet enige om aftalen, der sikrer den hidtil største udpegning af urørt skov i Danmark - i alt 30.000 hektar. Dermed kommer det samlede areal op på 55.000 hektar.

Aftalen udspringer af en politisk natur- og biodiversitetspakke fra december sidste år.

Træerne får dog ikke helt fred lige med det samme. Da statsskovene i dag er en stor leverandør til den danske træindustri, udfases skovdriften over en seksårig periode for at give industrien tid til at tilpasse sig den nye markedssituation.

I brancheorganisationen Træ- og Møbelindustrien er man bekymret for, at aftalen kommer til at betyde mangel på bæredygtigt træ, som blandt andet bruges til klimavenligt byggeri.

Konsulent Simon Auken Beck efterlyser en handlingsplan for dansk træproduktion.

Han fremhæver, at en del af en nylig aftale om grøn omstilling af landbruget er, at statens træproduktion skal reduceres med 20 procent fra 2026-2031 i de skove, der ikke allerede er udlagt til urørt skov.

- Presset på træ som ressource er derfor allerede enormt stort. Og i en tid med grøn omstilling har samfundet ikke brug for at skrue ned for den bæredygtige træproduktion, der er tværtimod brug for mere træ, siger han i en kommentar.

Ifølge Lars Midtiby er det formentlig et spørgsmål om økonomi, der har gjort, at der ikke tidligere er taget beslutning om mere urørt skov.

- Statens skovdrift har været med til at finansiere en del af naturplejen i Danmark. Det har været forvaltningstraditionen.

- Men her må vi bare konstatere, at Danmark ligger rigtig langt nede på listen i EU over lande, der er i stand til at tage os af vores truede arter, siger han.

  • Brunstige kronhjorte brøler i Dyrehaven
    Med en ny aftale udpeges 385 statsskove, primært gamle løvskove placeret i det østlige Danmark og på Jyllands østkyst. Nogle af de store udpegninger er Store Dyrehave nord for København og Nørreskoven på Als. Billedet er fra Dyrehaven. (Arkivfoto) Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission