Annonce
Politik

Uffe Elbæk starter nyt politisk projekt med afhoppere

Uffe Elbæk, som i dag er løsgænger i Folketinget, har startet et politisk projekt med de tre andre folketingsmedlemmer, som meldte sig ud af Alternativet i begyndelsen af marts. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Frie Grønne Stemmer holder gruppemøde og har en politisk kontrakt. Men er ikke et parti. Endnu i hvert fald.

De fire afhoppere fra Alternativet har startet et politisk projekt med navnet Frie Grønne Stemmer.

Der er ikke tale om et parti endnu, men det kan det blive på sigt, siger stifter af Alternativet Uffe Elbæk til Kristeligt Dagblad.

- Vi fire er blevet enige om at lave et grønt politisk kontorfællesskab på Christiansborg. Vi tager nogle fælles værdier og erfaringer med fra Alternativet, men som udgangspunkt har vi ikke lagt bånd på hinanden. Vi har lyst til at give hinanden frihed til at finde ud af, hvad vi vil bruge den nye politiske position til, siger Elbæk til Kristeligt Dagblad.

Han forlod sammen Rasmus Nordqvist, Sikandar Siddique og Susanne Zimmer Alternativet 9. marts og blev løsgænger.

Det var, kort efter at Josephine Fock var blevet valgt til ny politisk leder af partiets medlemmer.

Det betyder, at Alternativet i dag kun har et medlem af Folketinget tilbage. Det er Torsten Gejl.

Uffe Elbæk forklarer, at de fire tidligere medlemmer af Alternativet har lavet en "politisk kontrakt".

- Vi repræsenterer hinanden i de udvalg, vi i forvejen sidder i, og når vi går ned i Folketingssalen og stemmer, og når andre holder møder med en af os, har man de tre andres mandater i ryggen. Det er ukendt territorie. Juridisk er vi ikke noget parti, men vi er alligevel en gruppe, siger Uffe Elbæk.

Frie Grønne Stemmer vil i øvrigt holde et ugentligt gruppemøde, som andre partier også gør.

Da Uffe Elbæk på et pressemøde annoncerede, at han ville gå af som leder af Alternativet, var han efter eget udsagn i gang med sin sidste periode i Folketinget.

I interviewet med Kristeligt Dagblad siger han, at i og med det kræver et parti at stille op, har han endnu ikke taget stilling til, om han vil det.

- Men jeg havde jo besluttet mig for, at det her højest sandsynligt var min sidste periode, og sådan har jeg det stadigvæk, tilføjer han.

Ritzau ville gerne have haft en kommentar fra Uffe Elbæk, men i en sms understreger han, at der ikke er noget "forkromet politisk projekt endnu", så der er "ikke noget at snakke om pt".

Efter at Josephine Fock overtog posten som politisk leder for Alternativet, blev hun beskyldt for krænkende adfærd, da hun sad i Folketinget fra 2015 til 2018, hvor Elbæk var leder.

Et spinkelt flertal af partiets hovedbestyrelse har dog bakket op om Fock som leder efter at have undersøgt sagen.

Men efterfølgende smuttede Elbæk og de tre andre altså alligevel. De fire ønskede i øvrigt Rasmus Nordqvist som leder.

  • Møde i Folketingssalen
    Uffe Elbæk, som i dag er løsgænger i Folketinget, har startet et politisk projekt med de tre andre folketingsmedlemmer, som meldte sig ud af Alternativet i begyndelsen af marts. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Refa-formand forarget: - Hvordan pokker kan de drive en virksomhed på den måde?

Lolland

Store skole-drømme: - Der er et kæmpe arbejde foran os

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Indland

86.000 danskere er afhængige

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Politik

Lollik bliver spidskandidat

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Annonce
Annonce
Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt