Annonce
Politik

Uffe Elbæk: Vi har grønne linjer for S-regering

Alternativets Uffe Elbæk var fornylig til frokost hos Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen sammen med partilederne for Enhedslisten, De Radikale og SF. Her fortalte Uffe Elbæk S-formanden, at Alternativet har "grønne linjer", som man forventer, at en ny regering respekterer. Foto: /ritzau/Jens Dresling

Elbæk støtter Enhedslistens idé om røde linjer. Alternativet har grønne linjer, som kan vælte en ny regering.

Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, skal formentlig se sig grundigt for, hvis hun bliver statsminister.

Enhedslisten har op til partiets årsmøde talt om at opstille røde linjer. Og nu melder Alternativets Uffe Elbæk sig med "grønne linjer" for en ny regering.

Spørgsmål: Enhedslisten taler om, at det kan blive nødvendigt at vælte en S-ledet regering. Hvad tænker du om at tage det våben i brug?

- Det har vi også diskuteret i Alternativet. Og uden at gå i detaljer, så er det for mig som leder interessant at se, at Alternativets folketingsgruppe er fuldstændig klar i mælet. Vi er også klar til det (at vælte regeringen, red.), siger Uffe Elbæk og tilføjer:

- Den kommende regering skal have et respektfuldt forhold til os. Vi vil ikke acceptere, at der ikke er respekt.

- Vi kan sagtens rumme, at vi er uenige på endda vigtige områder. Men hvis der ikke er gensidig respekt, så stopper legen. Også for os, siger Uffe Elbæk, der fredag deltog på Enhedslistens årsmøde.

Spørgsmål: Så du er klar til at opstille grønne linjer for den nye regering?

- Det er vi lige nøjagtigt.

Spørgsmål: Hvilke grønne linjer?

- Det vil jeg ikke sige her. Det venter vi med at sige til dem, vi måske skal pege på. Vi er udmærket godt klar over, når en grøn linje bliver passeret, men det er ikke noget, vi vil buldrer ud med i pressen, siger Uffe Elbæk.

Han siger, at Mette Frederiksen er blevet gjort bekendt med de grønne linjer på et meget omtalt møde for nylig mellem alle fem partiformænd på Mette Frederiksens kontor.

- Mette Frederiksen har hørt det. Om hun så har forstået det, skal du spørge Mette Frederiksen om, siger Uffe Elbæk med et grin.

Spørgsmål: Røde linjer. Grønne linjer. Det lyder som en masse snubletråde for en ny regering. Risikerer I ikke, at fastlåse blokken. Eller måske forhindre, at der overhovedet kommer et magtskifte?

- Nej, det synes jeg ikke. Det vigtige for os er, at vi ikke gentager forløbet under den sidste regering.

- Her fik man en centrum-venstre regering båret ind af vælgeres forhåbninger om, at nu skulle vi have en helt anden måde at forstå politik på. Og nogle andre værdier. Og så fik man en regering, som jeg selv var en del af, og som dybest set var en fortsættelse af den forrige VK-regering.

- Det skabte en masse politisk demotivation. Tillidskløften mellem borgere og folkevalgte blev øget. Jeg synes, det er udmærket, at de enkelte oppositionspartier nu siger: Det skal vi ikke se en gentagelse af.

Spørgsmål: Men I har en fællesmængde med Enhedslisten, som måske er større end med De Radikale. Risikerer I ikke, at hvis alle opstiller røde og grønne linjer, så vil de krydse hinanden?

- Vi har en helt ok dialog med De Radikale. Det er klart, at vi er uenige på nogle områder. Vi er uenige med De Radikale på det økonomiske område, men vi er i den grad også uenige med Enhedslisten, når det gælder EU.

- Men fælles for de tre partier er, at vi accepterer simpelthen ikke en arrogant holdning fra en eventuelt kommende regering. Som de siger i USA: You don't get respect - you earn it, siger Uffe Elbæk.

  • Oppositionen til frokost hos Mette Frederiksen
    Alternativets Uffe Elbæk var fornylig til frokost hos Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen sammen med partilederne for Enhedslisten, De Radikale og SF. Her fortalte Uffe Elbæk S-formanden, at Alternativet har "grønne linjer", som man forventer, at en ny regering respekterer. Foto: /ritzau/Jens Dresling
Annonce
Annonce
Annonce
Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Annonce
Annonce
Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land