Annonce
Politik

Utilfredse vognmænd mødes tirsdag med to ministre

Morgentrafikken mandag var flere steder i landet generet af lastbiler, der var parkeret ved trafikknudepunkter. Tirsdag er vognmændenes brancheorganisation inviteret til møde med både transport- og skatteministeren. Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix
Demonstrationer og kilometerafgift er på dagsordenen, når vognmænd mødes med blandt andre skatteministeren.

Brancheorganisationen DTL - Danske Vognmænd er tirsdag inviteret til møde med transportminister Thomas Danielsen (V) og skatteminister Jeppe Bruus (S).

Her skal den kommende kilometerafgift og demonstrationerne mandag drøftes, siger direktør Erik Østergaard fra DTL til fagmediet Transportmagasinet.

- Vi skal sammen med de øvrige repræsentanter for organisationerne diskutere situationen omkring kilometerafgiften og vognmandsdemonstrationerne. Så må vi se, hvad der kommer ud af det, siger Erik Østergaard.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mandag har vognmænd flere steder i landet generet trafikken med blokader ved trafikknudepunkter og ved at køre langsomt.

Det sker i protest mod en kommende kilometerafgift.

Erik Østergaard understreger, at brancheorganisationen tager skarp afstand fra ulovlige demonstrationer.

Han vurderer dog, at der er forståelse i befolkningen for, at vognmændene er frustrerede ved udsigten til den nye afgift.

Her er nyhedne hos Transportmagasinet

Ifølge Erik Østergaard er det "gået op for alle, at kilometerafgiften ikke har noget som helst med den grønne omstilling at gøre".

- Det handler om, at staten skal have nogle flere penge i kassen, siger han til Transportmagasinet.

Jeppe Bruus bekræfter mødet tirsdag over for Ritzau og siger følgende om blokaderne:

- Det vil jeg ikke gøre mig til dommer over. Jeg glæder mig over, at vi lever i et godt og åbent demokrati, siger skatteministeren.

Afgiften skal indføres i 2025 og være en kilometerbaseret vejafgift, som betyder, at en lastbil, der kører på benzin eller diesel, i gennemsnit skal betale 1,30 kroner per kilometer.

Jeppe Bruus siger, at han ikke "kommer til at trække forslaget tilbage".

Han siger dog, at "vi lytter meget til den kritik og den bekymring, som det er udtryk for".

- Vi er i gang med at lovbehandle det her, som er et udtryk for, at vi skal omstille hele vejtransporten. Her er dette ét element i det samlede kompleks.

- Hvis ikke vi skal omstille vores vejtransport, skal vi skrue op andre steder. Industrien, fødevarer eller landbrugsområdet for at nå vores klimamål. Vi er i en situation, hvor vi skal udfase fossile brændstoffer. Vi skal i fremtiden køre på noget, der er bæredygtigt, og det er den omstilling, der er i gang, siger Jeppe Bruus.

I forhold til hvad regeringen eventuelt vil gøre, hvis blokaderne fortsætter fremover, gentager Jeppe Bruus, at han ikke vil gøre sig til dommer over, hvordan andre demonstrerer. Han tilføjer, at regeringen og branchen "er i tæt dialog" om emnet.

/ritzau/

  • Østjylland: Lastbilchauffører blokerer trafikken flere steder
    Morgentrafikken mandag var flere steder i landet generet af lastbiler, der var parkeret ved trafikknudepunkter. Tirsdag er vognmændenes brancheorganisation inviteret til møde med både transport- og skatteministeren. Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing