Der er lagt op til regulær armlægning, når klimaminister Martin Lidegaard (R) mødes med partierne bag sidste års energiaftale onsdag morgen for at diskutere vækstplan.
Venstre og Konservative har opfordret til, at aftalen genåbnes, så en række afgifter kan sænkes til fordel for erhvervslivet, men det har Enhedslisten og regeringen hidtil afvist hårdnakket.
Alligevel har Venstres finansordfører, Peter Christensen, visse forhåbninger forud for mødet, hvor han håber at kunne presse ministeren.
- Regeringen siger, at den godt vil åbne aftalen for at gennemtvinge fjernaflæste elmålere til alle forbrugere. Det er en regning på 2,2 milliarder kroner til de danske elforbrugere.
- Når vi så kommer og siger, at vi har en helt faktuel udfordring i forhold til energiudgifter inklusiv afgifter, som er højere end i landene omkring os, så vil de pludselig ikke genåbne aftale, siger Peter Christensen til Ritzau.
- Derfor har vi en helt klar tro på, at vi kommer til at se på sagerne, siger han.
Energiaftalen blev indgået sidste forår, og den var historisk bred. Af Folketingets partier var det kun Liberal Alliance, der stod udenfor.
Aftalen lagde rammerne for en dansk omstilling til vedvarende energi samt satte mål for, hvor meget energiforbruget i Danmark generelt skulle falde over de kommende år.
Og det er den, der pludselig er i spil i forhandlingerne om vækstplanen.
- Vi skal have drøftet det store problem, der er i, at de danske elpriser inklusiv afgifter er højere end i landene omkring os, for det sætter sig som noget enormt negativt i forhold til de danske virksomheders konkurrenceevne, siger Peter Christensen.
- Vi har et håb om at regeringspartierne og Enhedslisten ikke bare siger, at vi skal holde fast i alt, hvad vi har aftalt, når nu der er et reelt problem, vi skal forholde os til, siger han.
Regeringens udspil til en vækstplan indeholder allerede lempelser af såkaldt produktionsrelaterede energiafgifter med i alt ca. 1,8 milliarder kroner i 2014 faldende til cirka 1,5 milliarder kroner i 2020.
Vækstplanen, der forhandles i øjeblikket, skal skabe arbejdspladser i Danmark. Der er lagt op til, at der skal hentes tre milliarder kroner på en SU-reform og reform af kontanthjælpen til at sætte initiativer i gang med.
/ritzau/