Ifølge regeringspartiet Venstre er den beskidte uge i valgkampen i gang.
Den beskidte uge i valgkampen er indledt, skrev Venstre torsdag aften på sin hjemmeside.
- Så er der fem dage til valgdagen, og vi indleder nu, hvad erfarne valgkampsfolk kalder "den beskidte uge". Det er den uge, hvor der trykkes beskidte annoncer om, at huslejerne stiger til det tredobbelte, og at samfundet er i frit fald, skriver Venstre på hjemmesiden.
- Selvfølgelig kan man finde fejl og ting, der kunne fungere bedre, men det er jo ikke det dækkende billede af Danmark anno 2007, skriver partiet og fortæller så, hvor mange penge der er brugt og skal bruges på velfærd.
/ritzau/