Kommunerne skal kunne mærke deres indsats for at få flygtninge i arbejde på pengepungen, mener Venstre.
- Med fare for at det kan lyde lidt højspændt, så synes jeg, at det her er en af vor tids største moralske og økonomiske udfordringer.
Sådan lyder det fra Venstres integrationsordfører Martin Geertsen efter, at Dansk Arbejdsgiverforening (DA) i en ny analyse konkluderer, at blot en fjerdedel af de flygtninge, der kom til Danmark i '00'erne, siden har fået fodfæste på arbejdsmarkedet.
- Det koster en hulens masse penge at have mennesker gående på passiv forsørgelse, og jeg tror, at vi må have de økonomiske styringsinstrumenter endnu mere i sving end hidtil, siger han.
Og det skal dels være i forhold til den enkelte flygtning, men også landets kommuner skal kunne mærke effekten af deres integrationsindsats på den kommunale portemonnæ.
- Vi foreslår en starthjælp i en modereret form, og vi bliver nødt til at kigge på, om kommunerne har de rigtige incitamenter til at sætte det her problem øverst på dagsordnen, siger Martin Geertsen.
Op gennem 00'erne brugte den daværende VK-regering en fast og særligt lav ydelse til flygtninge, den såkaldte starthjælp.
Den skal genindføres, påpeger Martin Geertsen, men dog i en noget anden form end førhen.
Spørgsmål: Kan man ikke sige, at starthjælpen er prøvet af, og at den bare ikke virkede?
- Rockwool-fonden siger, at den har hjulpet for visse mennesker, der kommer hertil med ikke-vestlig baggrund. Så den har virket, siger Martin Geertsen og fortsætter:
- Men vi siger så, at man i stedet for den meget fastlåste starthjælp, vi havde, skal lave et optjeningsprincip, hvor man gradvist kan optjene ret til mere kontanthjælp, eksempelvis ved undervejs at lære dansk eller tage arbejde.
Han erkender samtidig, at VK-regeringen selv kunne have gjort mere for at få flere flygtninge i job op gennem 00'erne.
- Vi må jo indrømme, at vi ikke har været gode nok til at give økonomiske incitamenter til kommunerne, siger V-ordføreren.