Kickstart giver ikke så mange nye arbejdspladser som ventet. V mener, forudsætningen for afgifter forsvinder.
Venstre kræver nu, at regeringen genovervejer de nye skatter og afgifter i årets finanslov.
Kravet kommer, efter at nye beregninger viser, at kickstarten af økonomien skaber færre nye arbejdspladser end forventet.
- Nu krakelerer regeringens historiefortælling. Argumenterne for at indføre de nye skatter og afgifter var netop, at de skulle været med til at finansiere kickstarten, siger Venstres vækstordfører, Mads Rørvig og fortsætter:
- Men nu viser det sig jo, at beskæftigelseseffekten bliver væsentlig mindre end forventet. I stedet bliver effekten bare, at vi sender endnu flere arbejdspladser ud af landet, siger Mads Rørvig.
Ifølge beregningerne medfører kickstarten således, at der kun kommer 8000 flere i arbejde i henholdsvis 2012 og 2013. Forventningen var ellers, at der ville komme 9000 flere i arbejde i år og 12.000 til næste år.
Finansminister Bjarne Corydon (S) understreger dog, at "regeringens økonomisk politik ligger fast".
- For regeringen er det afgørende, at den økonomiske politik styrker beskæftigelsen. Det gør såvel kickstarten som selve finansloven, siger Bjarne Corydon.
Nedjusteringen skyldes en række tekniske modelændringer, der betyder, at beskæftigelseseffekterne af offentlige investeringer vurderes lidt lavere.
Det gælder både, når man vurdere den tidligere VK-regerings økonomiske vækstpakke "Holdbar vækst" og den nuværende S-R-SF-regerings kickstart.
Regeringen har forsøgt at sparke nyt liv i beskæftigelsen ved i år at fremrykke og igangsætte investeringer i veje, skoler og boliger for 10,7 milliarder kroner og til næste år for 8 milliarder. Eller i alt for 18,7 milliarder kroner i perioden.
Milliarderne til den nye start findes ved, at de offentlige investeringer efterfølgende fra 2014 og til 2020 reduceres tilsvarende.
/ritzau/