De traditionelle valgplakater er stadig vigtige, selv om sociale medier fylder mere og mere, siger forsker.
Hvis du i dag tager på lørdagstur, vil gadebilledet være præget af store portrætbilleder i lygtepælene.
Det kan du lige så godt vænne dig til. For lørdag markerer nemlig dagen, hvor kandidaterne til Europa-Parlamentet må hænge valgplakater op.
Herhjemme skal vælgerne sætte deres kryds søndag den 26. maj, og reglerne foreskriver, at plakaterne til hvilket som helst valg må sættes op den fjerde lørdag før valget klokken 12.
Der kan dermed blive rift om de gode pladser, hvis statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) udskriver folketingsvalg inden europaparlamentsvalget.
- Hvis jeg var folketingskandidat, ville jeg være ærgerlig over det, for det betyder jo, at de mest eftertragtede pladser er taget, lyder det fra Rune Stubager, der er professor i statskundskab ved Aarhus Universitet.
Plakaterne, der ikke må være større end 0,8 kvadratmeter, er stadig meget vigtige for politikerne.
Selv om valgkampen fylder mere og mere på sociale medier, spiller de traditionelle portrætbilleder i lygtepælene stadig en stor rolle, forklarer Rune Stubager.
- Studier fra de seneste ti år tyder på, at valgplakaterne kan have en betydning til et vist niveau. Det er primært internt i eget parti, hvor man kan rykke frem.
- Jeg tør ikke sige, hvordan det spiller ud til parlamentsvalget, men der er jo færre kandidater. Dermed ikke sagt, at der ikke er noget hente. Man kan sige, at hvis man er en mindre kendt lokalkandidat, så vil det måske give et boost at kunne føre kampagne med plakater, siger han.
Valget til Europa-Parlamentet kommer til at løbe over tre dage over hele kontinentet fra den 23. maj til den 26. maj. I Danmark skal krydset sættes den 26.
Strips, snore eller andre midler, der er brugt til at hænge valgplakaterne op med, skal tages ned igen senest otte dage efter valgdagen.