Annonce
Politik

Venstre gør op med dansk miljø-enegang

Det skal være slut med, at Danmark går forrest med miljøbeskyttelse i EU, lyder det fra Venstres fødevareordfører. Vi skal fremover følges med konkurrenterne.

Venstres fødevareordfører vil gøre op med flere årtiers tradition for, at Danmark går foran i Europa med regler om miljøbeskyttelse.

Dansk landbrug er så truet på livet, at Danmark fremover bliver nødt til at gennemføre EU's miljøinitiativer i takt med landbrugets store konkurrenter som Tyskland, Holland og Frankrig, lyder det fra fødevareordfører, Erling Bonnesen.

- Mange års dansk tossegodhed koster nu arbejdspladser i fødevaresektoren. Der har været en tendens til, at vi straks implementerer nye regler fra EU, og så tager andre lande det stille og roligt - for eksempel Tyskland, Holland og Frankrig - og gør det over nogle år. På den måde dømmer vi vores eget erhverv bagud på point. Det skal vi stoppe, siger Erling Bonnesen.

Mandag kom det frem, at Danish Crown vil fyre 600 slagteriarbejdere og flytte arbejdspladserne til udlandet. Landbruget har længe kritiseret Venstre for planen "Grøn Vækst", der begrænser landbrugets udledning af kvælstof af hensyn til vandmiljøet, men også kompenserer landbruget. Da regeringen i januar fremlagde udkast til 23 vandplaner, der skal udfylde et vandrammedirektiv fra EU, udløste det nye protester.

Erling Bonnesen foreslår, at regeringen indfører vandplanerne i takt med Tyskland, Holland og Frankrig.

- Vi skal stadig leve op til et godt miljø. Det vil landmændene også gerne. Vi skal bare gøre det i samme takt, som dem vi konkurrerer med, siger han.

VK-regeringen gennemførte i sine første år et opgør med SR-regeringens miljøpolitik, men skruede siden op for miljøambitionerne. Erling Bonnesen ser behov for at gøre op med årtiers enighed om Danmark som foregangsland.

- Det har været bredt funderet i regeringerne, siden vi trådte ind i EU i 1972. Og godt med det. Det har vi alle sammen bakket op om. Det har jeg da også selv bakket op om. Nu har vi bare nået det punkt, hvor globaliseringen slår igennem fuldt ud - lige over landegrænsen. Vi er nødt til at sætte ét ord på dagsordenen. Det hedder realisme. Vi skal gennemføre vores nye miljøtiltag samtidig med de andre. Ikke hurtigere end de andre, siger Venstres fødevareordfører.

/ritzau/

Annonce
Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Annonce
Annonce
112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde