Annonce
Politik

Venstre i Aarhus lytter efter signaler fra Lars Løkke

I Aarhus er der på trods af nederlaget ved EP-valget og den seneste tids uro omkring Lars Løkke Rasmussen stadig tillid til, at partiformanden er den rette for Venstre.

Det fastslår bestyrelsesmedlem og formand for Venstre i Aarhus Michael Gram, efter at partiformanden de seneste to uger har trukket overskrifter om tøjindkøb for 152.000 kroner, rygning på hotelværelser og en familierejse på partiets regning.

- Men jeg lytter selvfølgelig også meget efter signaler fra ham selv om, hvad han mener, og hvad mine kolleger og partifæller mener rundt omkring, siger Michael Gram.

- Det vil være signaler om i hvor høj grad, at personen kan komme til at skygge for budskabet engang imellem, fortsætter han.

I forbindelse med at Venstre ved valget til Europaparlamentet gik et mandat tilbage, meldte Lars Løkke Rasmussen en fremrykning af et møde med hovedbestyrelsen, som ellers skulle være blevet holdt i august.

Michael Gram ser som medlem af hovedbestyrelsen frem til mødet, mens tøj-sagen ifølge ham er "debatteret og lukket", da forretningsudvalget allerede har behandlet den.

- Det vigtige for mig er at få en drøftelse af EP-valget, og om personsager - i det her tilfælde en tøj-sag - kan komme til at skygge for meget for budskaberne, siger Michael Gram.

- Også om det er noget, vi kun vil komme til at se en enkelt gang, eller om det er noget, vi må forvente vil ske igen, tilføjer han om det, at en enkeltperson kan skygge for det politiske budskab.

Lars Løkke Rasmussen har søndag aften påtaget sig ansvaret for, at Venstre endte med et skuffende resultat ved EP-valget.

Partiformanden har sagt, at skriverierne om ham endte med at tage opmærksomheden fra Venstres politik. At det skulle være den eneste grund til valgnederlaget, tvivler Michael Gram på.

- Det har fyldt meget. Men jeg mangler nok lidt en bedre fornemmelse af, hvad der er bevæggrundene for, hvorfor folk har stemt, som de har gjort, siger han.

Det fremskyndede møde i Venstres hovedbestyrelse er sat til tirsdag i næste uge, bekræfter Venstres pressetjeneste overfor Ritzau.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Annonce
Annonce
Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land