Annonce
Politik

Venstre stemmer for rigsret mod Støjberg - ni stemmer dog nej

Venstre har netop holdt gruppemøde i Fællessalen på Christiansborg, torsdag. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Der er i forvejen stort flertal for en rigsretssag mod Inger Støjberg, hvis eget parti også stemmer for.

Venstre stemmer for en rigsretssag mod dets eget medlem Inger Støjberg (V) for ulovlig adskillelse af asylpar i 2016.

Det siger formand Jakob Ellemann-Jensen (V) torsdag efter et gruppemøde.

- Jeg kan ikke leve med anklager om, at Venstre ikke kærer sig om lov og ret. Når sådanne anklager rejses, så skal de afklares, og der er ikke andre veje end en rigsretssag, siger Jakob Ellemann-Jensen.

Der er allerede flertal, da Socialdemokratiet og De Konservative torsdag har meddelt, at de stemmer for, hvilket en række andre partier også har gjort.

Der tegner sig dermed et stort flertal i Folketinget for den blot sjette rigsretssag i danmarkshistorien.

Ni af Venstres 41 folketingsmedlemmer stemmer nej til en rigsretssag. Det er altså ikke lykkedes at skaffe entydig opbakning til linjen.

Ifølge flere medier er de ni, der stemmer imod, Støjberg selv, Thomas Danielsen, Michael Aastrup Jensen, Hans Christian Schmidt, Mads Fuglede, Peter Juel-Jensen, Britt Bager, Kristian Pihl Lorentzen og Preben Bang Henriksen, der er advokat og formand for Retsudvalget.

- Jeg har ført 300-400 retssager som forsvarer, så jeg kender til bevisbyrden i straffesager, siger Preben Bang Henriksen til TV2 News.

Efter loven om ministres ansvar kan sagen give en straf på bøde, hæfte eller fængsel i op til to år.

Det er endnu uafklaret, om Støjberg kan fortsætte som retsordfører, og om hun vil fortsætte i Venstre.

- Den største mistillidserklæring, man kan give til en kollega i Folketinget, er at rejse en rigsretssag, siger Støjberg efter gruppemødet.

Hun erkender, at "der er sket fejl" i sagen, men fastholder, at hun igen ville adskille parrene.

Sagen bunder i, at asylpar, hvoraf den ene var mindreårig, blev ulovligt adskilt i 2016, da Støjberg var udlændingeminister.

23 par blev adskilt, hvoraf størstedelen var alderssvarende, mens den største aldersforskel var 16 år, hvor manden var 32 år. For nogle varede adskillelsen i nogle dage, og for andre var det måneder.

En rigsret er Folketingets mulighed for at afgøre skyldsspørgsmål mod ministre eller tidligere ministre.

Det foregår som en almindelig straffesag, hvor anklager og forsvarer har ret til at indkalde vidner og afhøre dem, og til sidst afgør dommeren sagen.

I byretten fik et syrisk par en erstatning på 20.000 kroner. Ombudsmanden har kaldt sagen ulovlig, og Instrukskommissionen har kaldt den "klart ulovlig".

Sagen har også afdækket klare svigt i embedsværket, men endnu mangler kommissionen at fremlægge en beretning om embedsmændenes ansvar. Det ventes at ske senest til sommer.

Alle partier i rød blok er for en rigsretssag mod Støjberg. Også Venstre, Liberal Alliance og De Konservative fra blå blok stemmer for.

Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige er imod. Alle løsgængere vil stemme for undtagen tidligere statsminister og Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen.

  • Venstregruppemøde på Christiansborg
    Venstre har netop holdt gruppemøde i Fællessalen på Christiansborg, torsdag. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Forurening forsinker eftertragtet boligbyggeri

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Sport

Cort sørger for ny dansk etapesejr i Dauphiné

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

112

Meldte sig selv efter knivstikkeri: Nu er der nyt fra politiet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission