Annonce
Politik

Venstre tavs om dansk bidrag i Syrien

Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, beskylder regeringen for ikke at informere partierne på Christiansborg og danskerne godt nok om en mulig militær aktion i Syrien.

Men Lars Løkke Rasmussen ønsker dog ikke selv at komme med Venstres bud på, hvad Danmark eventuelt bør sende af eksempelvis kampfly, specialstyrker eller landssoldater til en mission i Syrien.

- Vi kommer det ikke nærmere, lød det fra Venstres formand, da han efter Venstres gruppemøde på Christiansborg flere gange blev spurgt til, hvordan Venstre ser et eventuelt dansk bidrag skruet sammen.

Løkke fastslår dog, at Venstre er parat til at sende danske soldater i krig, hvis der kommer en anmodning.

- Vores udgangspunkt er, at hvis der er en international alliance under opbygning, og den beder om et dansk bidrag, vil Venstre selvfølgelig ikke spærre for det, siger Lars Løkke Rasmussen.

Han opfordrer nu regeringen til at give partierne på Christiansborg og danskerne et bud på, hvilken indsats man forestiller sig i Syrien, og hvordan Danmark kan bidrage.

Heller ikke Venstres udenrigsordfører, Søren Pind, ønsker at komme med et bud på Venstres holdning til indholdet af et dansk bidrag.

Spørgsmål: I efterlyser en diskussion af, hvad der skal ske i Syrien. Bør I ikke også komme med et bud på, hvad der skal ske, og hvad Danmark kan bidrage med?

- Nej, det vil være endnu et eksempel på, at politikere udtaler sig om ting, de ikke har forstand på. Jeg har ikke ekspertise på, om man skal sende specialstyrker eller kampfly.

Spørgsmål: Mange danskere ved formentlig ikke, om missionen kan indebære landtropper eller kun kampfly. Bør I ikke komme med et bud på det nu?

- Jeg mener, at regeringen har svigtet katastrofalt i forhold til at skabe en folkelig forankring af et dansk internationalt engagement.

Spørgsmål: Men det er vel også Venstres opgave at gøre det?

- Vi har forsøgt at gøre opmærksom på, at der kunne opstå en situation, hvor der var behov for at gribe ind uden FN-mandat.

- Forudsætningen for at skabe en folkelig forståelse er, at regeringen ærligt siger, at det nogen gange kan være nødvendigt at gå uden om FN. Og det har regeringen ikke gjort.

- I stedet for har man over en nat besluttet sig at skifte holdning. Der kan jeg godt forstå, at den danske befolkning siger, at det kan de glemme alt om.

/ritzau/

Annonce
Politik

Vil erstatte den danske krone med euroen

Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

Annonce
Annonce
112

Mand gik amok og slog politibetjent

Guldborgsund

Havne-rådhuset: Direktør har 10 konkurser på CV’et

Sport

Den voldsomt onde ånd kommer til Nykøbing

Politik

Vil erstatte den danske krone med euroen

Lolland

Kommune på jagt efter drøvtyggende hjælp

Lolland

Tine sagde farvel til sosu-jobbet for at åbne egen klinik

Guldborgsund

Lotte er paf over kommunen: - Det er så grotesk. De ved jo, det er farligt

Vejret

Weekendvejret på LF: Stort set tørt og varmest mod vest

Kultur

Over 35 millioner afspilninger: Lokal musik-producerer har international succes

Lolland

Forsinket færge udløser nødplan

Sport

Malte Ebert udgiver Danmarks officielle EM-sang

Indland

Slut med notifikationer i hobetal på Aula

Guldborgsund

Kommune inviterer tusindvis af ansatte til kæmpe fest: Så meget koster det

Sport

Tæt på udsolgt til finalebraget

Sport

Så er det officielt: René Holten Poulsen når sit store mål

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Butikslegende stopper efter 42 år:  - Alting har en ende

Sport

Trods øretæve: Tror stadig på guld til NFH

112

Politiet lover åbenhed i sagen om Emilie Meng

Vejret

Regn på vej: Risikerer op til 50 millimeter på LF

112

Natten gemte på flere påvirkede bilister

Lolland

Alice lukker sin pølsebod efter 45 år: - Det har været en livsstil - ikke et arbejde

Kultur

Anmeldere roser film om alkoholisme: Men den kan virke belærende