- Vi skal have en direktør der tænker i succes

LOLLAND - Lolland skal være klar til at handle her og nu. Vi skal udnytte vores potentialer og være klar til at gøre det hurtigt. Det er nu, der skal handles, hvis vi vil have det fulde udbytte af Femern-byggeriet, mener Leo Christensen.

Han mener, at Lolland Kommune har alt for lang responstid, når virksomheder overvejer at slå sig ned i kommunen.

- Se på de to investorer, der ville bygge 10 boliger på Sydkajen i Nakskov. Så blev det til otte, så seks, og i dag er det nede på fire boliger. Der er gået to og et halvt år med sagsbehandling, og det første spadestik er endnu ikke taget, fortæller han.

Han mener, at hvis ikke Lolland hurtigt reagerer på de mange muligheder i forbindelse med Femern-byggeriet og tilbyder både store og små virksomheder hjælp til etablering i kommunen, mister kommunen en kæmpe chance.

- Hvis vi bliver ved med at reagere så langsomt, finder virksomhederne leverandører andre steder, og de slår sig ikke ned for at blive her. Det er her i starten af byggeriet, vi har en chance for at få dem til at blive, så de ikke kun er hernede i kort tid, fortæller han.

Han mener, det er her og nu, Lolland har chancen for at udvikle i stedet for at afvikle.

- Lolland Kommune har rigtig meget erfaring med at afvikle, det kræver noget helt andet at udvikle. Man skal tænke helt anderledes, når man arbejder med succes, forklarer han.

Leo Christensen var selv en del af daværende Nakskov Kommune, da Vestas kom til. Han fortæller om, hvordan kommunen talte med virksomheden for at finde ud af, hvilke underleverandører Vestas havde brug for.

- Og så skaffede vi dem. Vi lavede et beredskab, som meget hurtigt kunne hjælpe virksomhederne med at etablere sig i Nakskov. Det stoppede desværre med kommunesammenlægningen, fortæller han.

Det er netop sådan et beredskab, han efterlyser nu. Han ønsker en administration, der kan arbejde med succes og kæmpeprojekter.

- Den kommunaldirektør, vi har nu, er dygtig til at styre kriser. Kriser kan man bruge lang tid på at styre. Han har ingen erfaring med succes. Succes kræver, at du slår til med det samme. Og vi er nødt til at starte et sted, vi skal have en ny kommunaldirektør, mener Leo Christensen.

Han mener, det er ganske naturligt at skifte en kommunaldirektør ud, når opgaverne ændrer sig.

- Man kan sammenligne det med et skib, der skal have en lods. Når man skal sejle i nyt farvand, skifter man lods. Vi skal have en med erfaring ind, ellers taber vi det hele på gulvet og bliver en gennemkørselskommune. Den her chance kommer aldrig igen, mener han.

Hans ønske er, at Lolland finder en, der kan køre kæmpeprojekter og har erfaring med store anlægsarbejder på sit cv. Han undrer sig over, hvorfor der er nogen, der finder det kontroversielt at udskifte en kommunaldirektør.

Her mener han, at Lokallisten Lolland er god til at sige til, når noget gør ondt.

- Det er os, der siger det højt først. Vi har været meget fremme med nytænkning, siger han.

- Når der kommer nogen med fem milliarder per år i over 10 år, skal vi forvente, at alle pengene bliver disponeret i løbet af de første tre-fire år. Hvis ikke vi gør os gældende nu, løber andre kommuner med gevinsterne. Hvis ikke vi får et kæmpestort beredskab, der kan nurse leverandørerne, løber tingene hurtigt ud, mener Leo Christensen.

Han er stærkt utilfreds med, at Lolland Kommune på trods af mulighederne stadig arbejder med at være en tilbagegangskommune.

- Hvis vi ender med at have flere borgere, når der tælles op 1. september, koster det kommunen i tilskud. Lolland Kommune har ingen plan B. Det er dybt uansvarligt, at vi ikke har en plan for, hvad der skal ske, når vi bliver flere borgere, mener han.

Han mener simpelthen, Lolland Kommune har en strategi om at centralisere og på den måde gøre administrationen nemmere og billigere.

- Når man er en kommune i tilbagegang, lukker man skoler og institutioner. Når vi så får fremgang igen, skal der bygges nye institutioner, og de vil blive bygget i de store byer, ikke der, hvor de blev lukket, tror Leo Christensen.

Derfor vil Lokallisten Lolland også pege på den borgmester, som vil skifte spor for kommunen.

Et af Lokallisten Lollands andre helt store fokuspunkter er de mange unge på Lolland, der aldrig får en uddannelse.

Som et eksempel på, hvad kommunen blandt andet kan gøre, foreslår han, at de unge i 9. og 10. klasse tilbydes at blive hyggehjælpere på kommunens plejehjem.

- De unge skal have løn og finde ud af, om de har flair for det. Det kan være med til at få flere til at få øjnene op for arbejdet som sosu-hjælper. Og så skal de have merit, hvis de søger ind på uddannelsen, fortæller han.

Selv om der er mange ting, Leo Christensen og Lokallisten Lolland er uenige med borgmester Holger Schou Rasmussen (S) om, er der et punkt, hvor de er helt på linje.

- Hvis et barn mistrives, så hellere fjerne det fra forældrene, end det fortsat mistrives, man skal ikke være berøringsangst overfor forældrene, mener han.

Han ser det som en investering i et menneske i stedet for som en ren omkostning. På samme måde som med andre offentlige udgifter, han nævner blandt andet sin egen pacemaker som eksempel.

- Da jeg fik en pacemaker, var min hjertekapacitet nede på 34 procent, jeg kunne ikke ret meget. Efter jeg fik den indopereret, kom jeg op på fuld styrke igen. Og nu har jeg i syv år kunnet arbejde og betale skat. Vi skal tage chancen for at lave omkostninger om til investeringer, mener han.

Det sammen, mener han, gør sig gældende på andre områder. Han nævner blandt andet trafiksikkerhed.

- De røde cykelstier var med til at forbedre trafiksikkerheden og dermed mindske ulykkerne. Og når man som jeg har oplevet, nogen kommer så alvorligt til skade, at de efter en alvorlig ulykke ikke kan klare sig selv, og dermed bliver afhængige af offentlig forsørgelse resten af deres liv, ved man, at hver eneste ulykke har lange konsekvenser både personligt og økonomisk, fortæller han.

Han finder systemet rigidt og ville ønske, at lovgivningen gav kommunerne flere muligheder for at investere i stedet for bare at forbruge.

Leo Christensen var oprindelig medlem af Socialdemokratiet, for hvem han sad i byrådet i perioden 2009-2013 i den daværende Nakskov Kommune. Efter valget i 2013, hvor han blev genvalgt for Socialdemokratiet, brød han med partiet allerede under byrådets konstituering.

Han sagde dengang til Folketidende, at det var forløbet under konstitueringen, hvor Socialdemokratiet først var med til at pege på konservative Marie Louise Friderichsen som borgmester, for derefter at lave en ny konstitueringsaftale med Venstre og Dansk Folkeparti, hvor Holger Schou Rasmussen blev borgmester.

Efterfølgende meldte Leo Christensen sig ind i Lokallisten Lolland.

Ved kommunalvalget i 2017 opnåede Lokallisten Lolland stemmer nok til to mandater, det ene fik Thomas Østergaard, og det andet fik Leo Christensen. Thomas Østergaard skiftede siden til Socialdemokratiet, hvorfor Lokallisten Lolland kun har haft et mandat i byrådet.