Når Danmark reducerer sin CO2-udledning, flytter halvdelen af udledningen til et andet land ifølge vismændene.
Når Danmark i sine bestræbelser på at nå de klimamål, som Folketinget har tilsluttet sig, sænker udledningen af CO2, falder udledningen af CO2 på globalt plan kun med cirka det halve.
Det viser en analyse fra Det Økonomiske Råd, der nok bedst er kendt som vismændene.
I analysen skriver vismændene, at hver gang Danmark reducerer sin CO2-udledning med eksempelvis et million ton, skabes der en øget CO2-udledning et andet sted i verden på omkring et halvt million ton.
Dermed er halvdelen af Danmarks CO2-reduktion væk, når det globale regnskab skal gøres op.
- På grund af handel, benzinmarkeder og det europæiske kvotesystem betyder det, at halvdelen af den indsats, som vi laver, bliver modsvaret af stigninger i udlandet, siger Lars Gårn Hansen.
Han er en af vismændene og professor i miljøøkonomi ved Københavns Universitet.
- Det er ikke forgæves, men det er godt at vide, at det reelle gennemslag ikke svarer til de umiddelbare reduktioner, man laver i Danmark, siger han.
Helt præcis viser vismændenes analyse, at mellem 45 og 53 procent af Danmarks CO2-reduktion udlignes af en tilsvarende højere udledning i et andet land.
Vismændene har undersøgt, hvordan Danmark kan opnå sit 2030-mål for reduktioner i ikke-kvotesektoren, der populært sagt omfatter biler, bønder og boliger.
Vismændene foreslår at lægge afgift på CO2-udledning blandt andet i landbruget. Men her begynder det at blive kompliceret at sikre, at en reduktion i Danmark kommer hele kloden til gode, skriver vismændene.
I nogle tilfælde vil flere afgifter løfte salgsprisen på en vare. Så vil forbrugerne enten købe samme vare produceret billigere i udlandet. Eller virksomhederne vil flytte produktionen ud af Danmark.
Vismændene peger på, at det vil betyde en reduktion af CO2-udledningen i Danmark, men ikke med lige så meget på globalt plan.
Den mekanisme komplicerer måden, som Folketinget kan lave afgifter for at opnå en reduktion i CO2-udledning.
Dermed opstår der en forskel på, hvordan afgifterne skal se ud, hvis Danmark skal nå sine klimamål med størst mulig global reduktion i udledningen, og hvis Danmark skal nå sine klimamål billigst muligt.
Det spørgsmål er særligt relevant for dansk landbrug, viser vismændenes analyse.
Hvis Danmark skal nå 2030 målet billigst muligt, skal landbruget bidrage med godt en tredjedel af reduktionerne.
Hvis den globale reduktion skal være størst mulig, falder landbrugets bidrag til godt en fjerdedel, og den samlede indsats bliver dyrere.