Annonce
Politik

Wammen havde en gave med i kufferten til kommunerne på topmøde

Formanden for Kommunernes Landsforening, Martin Damm (V), i samtale med finansminister Nicolai Wammen (S) under Kommunalpolitisk Topmøde 2024 i Aalborg Kongres- og Kultur Center. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Finansministeren har fundet flere overflødige regler frem, der kan lette bureaukrati i kommunerne.

Hvis der er noget, regeringen og landets kommuner er enige om, så er det, at der skal være færre regler fra Christiansborg, der sætter dagsordenen for medarbejderne i landets kommuner, der leverer den borgernære velfærd.

Det er et af de helt store temaer på Kommunalpolitisk Topmøde 2024, som finder sted torsdag i Aalborg.

Fra scenen roste finansminister Nicolai Wammen (S) kommunerne for et konstruktivt samarbejde om at fjerne overflødigt bureaukrati, der i starten af marts resulterede i, at parterne fandt frem til 56 regler, som kan skrottes.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg har i øvrigt 14 mere med i kufferten i dag. Tilsammen giver det et trecifret millionbeløb. Pengene er selvfølgelig vigtige. Men måske endnu vigtigere er det en mentalitetsændring, sagde finansministeren fra scenen.

Velfærdssamfundets udfordringer er øverst på dagsordenen på topmødet. Især den mangel på hænder, der i de kommende år vil gøre det svært at ansætte nok medarbejdere til at tage sig af ældre, børn og syge.

En del af svaret er, at medarbejderne skal have mere tid til deres kerneopgave, lød det.

- I gamle dage var det sådan, at hvis man bare havde penge på kontoen, hvad enten man var finansminister eller borgmester, så kunne man ansætte de folk, man havde brug for. Men sådan er verden ikke længere.

- Penge er en nødvendig, men ikke tilstrækkelig, forudsætning for at levere den velfærd, der bliver brug for i de kommende år, siger Nicolai Wammen.

Ifølge formanden for Kommunernes Landsforening, Martin Damm (V), er man ude i kommunerne klar til at sætte en ny retning for velfærdssamfundet.

Han har advaret om, at kommunerne har svært ved at leve op til borgernes forventninger til velfærden, og at det kun bliver sværere fremover, hvis der ikke sker ændringer.

- Hvis man vil noget med velfærdssamfundet, så er det ikke at bilde borgerne ind, at alt kan blive ved med at være, som det altid har været.

- Så er det at løse nogle af udfordringerne. Arbejdskraft, styr på det specialiserede socialområde og at få medarbejderne til at bruge deres tid på noget fornuftigt. Det er det, vi er gået i gang med, siger han.

Og det haster.

- For hvert minut, der går, hvor der ikke sker noget, bliver situationen værre og værre ude i kommunerne, siger Martin Damm, der også er borgmester i Kalundborg.

/ritzau/

  • Kommunalpolitisk topmøde i Aalborg Kongres
    Formanden for Kommunernes Landsforening, Martin Damm (V), i samtale med finansminister Nicolai Wammen (S) under Kommunalpolitisk Topmøde 2024 i Aalborg Kongres- og Kultur Center. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Forurening forsinker eftertragtet boligbyggeri

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Sport

Cort sørger for ny dansk etapesejr i Dauphiné

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

112

Meldte sig selv efter knivstikkeri: Nu er der nyt fra politiet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission